263
tiscorbuticum; den samme kaages af dem udi Suur=Valle, og drikkes
imod den Syge, her er meget giengs.
No. 6. Her voxer en Art Blomster paa Biergene, hvilken haver sin
Føde=Vædske af den tynde Bierg=Moose, hvori den haver sine Rødder; dens
Navn er Dorotheæ=Blom; dens Blade ere runde, af Facon og Haardhed,
som en Erte=Stok, og breder sig ud af Jorden; midt udi frem skyder et hvidt
Blomster, som ved sin Fuldkommenhed ligner den hvide Syrine=Blomster;
den kunde billigen kaldes et semper Vivum; da Blomstren vel affalder, men,
naar den optages med Roden, deri hænges paa en Veg, hver anden eller
trende Dag neddyppes i Vand; kand den hele Vinteren holde sig grøn, til
hvilken Ziir den her bruges stundum.
No. 7. Her gives en Art Jern=Malm, som dette Sted ey haver for
sig selv, og kaldes Jern=Myr; den er en Jord=Art udi Moratzer, rødagtig
af Coleur, grusagtig, som smulet Leer; siddende i Bunden, og søges med en
jern Stang, hvorunder den skurrer, som smaae Gruus. Den samme opspa¬
des om Vaaren, bliver derpaa liggende, til den tørres, til at smelte den bli¬
ver der opmuret af Steen og Leer en halv kugelrund Pande, hvorover legges
Brænde=Ved, som idelig holdes i Brand; derpaa spades peu a peu den tørre
Malm, som smeltes til Jern=Klumper; de Klumper bringes til Smiden, for
at renses; hvor samme siden kand udslaaes til Stang=Jern, og temmelig godt
Staal. Paa den simple Maade behandles den af Bønderne, men en Kunst¬
nere udfandt vel en lettere og fordeelagtigere Methode, at tractere den paa.
Jeg haver gjort mig den ringe Speculation derover, at hvis det blev gang¬
bart at betiene sig paa Landet af den Art Jern=Malm, som efter Beretning
til mig, skal mange Steder være at finde; der da ey blev her i Landet forbrugt
saa stor Deel Jern fra=Jern=Verkerne; de igien derfor kunde afsætte des an¬
seeligere Deel uden Rigs.
