264
No. 8. Her findes en Art Myr=Jord udi Moratzer, som af Bønderne
bruges til at sverte Ulden=Tøy ved; om den Jord=Art kunde tiene til andet
Farverie, underkastes skiønneres Undersøgning og Forsøg.
No. 9. Der treffes høyt til Fields, en Art Mineralisk Udflydelse af
Klipperne, hvilken efter deres Talemaade kaldes Jtachmette, den sætter sig
om Foraaret uden paa Klippen, som fugtige Dug=Draaber, Klippen i mine
Tanker udsveder ved Solens igiennemtrængende Straaler, i hvilken Hensigt
den kunde gives Navn af Klippens mineralisk Sveed eller Uddunstning; den
forandrer sig ved Sommerens Nærmelse til en Art Gummi, hvortil den efter
Haanden fortykkes; ved Høstens Tiid hærder sig til en Tartarisk Art, som er
dens Modenhed, og bliver graae eller guul af Anseende, i hvilken Stand den
tages og udhakkes Stykke=viis; den haver en streng bidende fyrlig tilsnerpende
Smag, som en Melange af diverse smagende Ting; efter min ringe Fore¬
stilling, forekommer den at være en Composition af adskillige mineraliske Sve¬
der og Uddampninger, og dens Hoved=Essence Vitriol. Bønderne i deres
Eenfoldighed veed ey at bruge den til andet, end at støde den smaae, sætte den
i Vand, og dermed sverte Læder, hvorigiennem den af den stærke Art kand
gandske trænge sig, giøre Lædert blaat og siden sort; men kunde den komme
udi en erfaren Chymici Haand, saa maaskee ædlere Art kunde deri spores,
end Bønder=Øyne kand indsee.
No. 10. Her, saavelsom andre Steder udi Guldbrandsdalen, i sær
paa Vaage og i Soge, findes i Mængde en Art Fer=Steen, kaldet Klæber;
den kand ved Jernkiler brydes ud af Størrelse to, en og en halv, en Allen
qvadrat; Den samme er af den Blødhed, at den kand skiæres, udgraves og
drejes, som Træe; er af slig compact Art, at den kand bruges til Gryder og
Pander; er af den Durite til at staae imod Jlden, at deraf giøres Kakkel¬
