D¬
ette Stykke mælder sig ikke an, hos de store Herrer i Landet,
eller deres kunsterfarne Urtegaards=Mænd. Det lader sig vel
see af den Velsignelse, der voxer op ved Adelens Slotte og
Gaarde, og deriblant ret rare Frugter og Væxter, at deres Gout, saa adskillig
som den er, saa falder den ud til Pragt og Nytte i de allerfleeste Hauger,
og beviser, at, hvor det ellers hos store og formuende Folk, seer anderledes
ud, der kand Land og Luft dog ingen Skyld tilregnes. Det kand bevidnes,
at een og anden fornuftig Gartner, som har havt Hiemme i det Land, hvor
dog intet regnes for godt uden deres Eget, har sagt, at Danmark var det
rette Sted at lære Kunsten paa; thi Landet er villigt nok, at bære alt godt
frem, end ogsaa fremmede og rare Ting til en Mundsmag; men det er dog
ikke saa villigt, at der jo hører stor Fliid og Agtsomhed til. Og det har en
Urtegaardsmand Gavn af, at han øves der, hvor Naturen hver Dag vækker
