271
og Urte=Qvarterer inden for een Indhegning, han da sætter Træerne langs med
Muren eller Plankeværket; og det af følgende Aarsager: Vilde han efter ge¬
meen Viis sætte dem paa en Plads for sig selv iblant hverandre, da kand
han ikke give hver ti Træer minder end tolv Alen Rum om de ellers ved vel¬
signet Fremvæxt, som man altid haaber, skal være hverandre uden Tryk og
Hinder, og have fri Soel og Luft paa alle Sider, uden hvilket den mind¬
ste Deel af Frugter faaer sin rette Modenhed og Smag. Men naar han
planter dem ved Udsiden, to Alen fra Muren, eller Plankeværkt, saa kand
han give dem ti Alens Rum indbyrdes, og i sær naar han sætter hvert an¬
det Pære=Træ i Linien hos hvert andet Æble=Træ. Thi skulde de ved en
stærk Væxt røre hver andres Top noget lidet, saa har de dog Frihed paa
begge Sider. Soel og Luft falder paa alle, som det var eet med en lang
Top. Derunder kand og blive den fornøyeligste Side=Gang i Haugen. Jeg
har det ikke saaledes paa mit Sted. Der er det endnu slettere indrættet, end
hvor Træerne staae i Flok. Her skulde de lukke fem til sex Qvarterer ind,
som de ogsaa giør; derover staaer de tæt, at det skulde kiendes der er Træer i
Linien. Men de indelukker baade Qvarteret og sig selv fra Soel og Luft,
og alt godt. Men det jeg skriver har jeg seet paa et par andre Steder. Og
det kommer mig saa nyttigt, saa smukt og saa frit for, at de andre Maader
at sætte Træer paa, kommer mig derimod for, som vildt Buskverk. Den
anden Rimelighed er denne, at man da har all den øvrige Plads fri til an¬
det godt, hvad man lyster, til Blomster, Kiøkken=Urter, til de smaae Frug¬
ter, Jordbær, Ribs og Stikkelsbær, og alt sammen kommer saaledes for¬
treffelig fort; Soel og Regn falder ned som i en Dal, og giør dobbelt Virk¬
ning. Man tør intet frygte, at den Frugt der voxer ved Udsiderne skulle
derfor lade sig snarere blæse af. Æble og Pærer kand, ligesom alle andre
