272
Ting, læres at vænne sig til ondt. Fra det første de kommer frem bliver de
tilvandte ved daglig smaae Blæst at sidde lige saa fast i en stærk Storm, om
ikke fastere end andre, der formedelst Mangel af Soel og Luft har en sva¬
gere og skiørere Stilk. Dersom man selv eyer den Grund, der ligger uden
for, da kand man giøre, til dobbelt Nytte, en Beskyttelse af Pile=Træer.
Dog ikke nærmere end sex Alen. Ellers giør de Skade. J Kiøbstæderne
maae den ene Naboe føye sig efter den anden.
At sortere de mange deylige Slags Frugt=Træer, som her i disse
Lande kunde voxe, eller at sige hvilken Slags Frugt der er best, overlades
til andre, der har en finere Smag. Men det kand enhver skiønne, at Frug¬
ten af de lavstammede Træer har ikke nær den Kraft, og Smag, som af de
Høye. Derfor skulde man aldrig sætte dem, hvor der kand staae høye Træer.
Naar Egnen og Pladsen er exponeret for Hav=Vind og Sligt, og man kand
beskytte dem med et høyt Plankeverk, da er deres Frugt bedre end intet.
Men hvorledes Træer skal sættes til Gavns er en vigtigere Sag, paa
hvilken deres Frugtbarhed for den største Deel beroer. Mange forseer sig i
at træde Jorden sammen om Rødderne, og at knibe dem ind paa hver an¬
dre saa stærk som man binder en Kost. Saadanne stakkels Træer i det
Svøb og List bliver altiid børe. Toppen vilde gierne brede sig ud; men
den skal rette sig efter Roden. Nogle kand ikke faae deres Træer dybt nok
begravne. Saadanne Træer bærer sildig eller aldrig. De ret kyndige passer
nøye paa at Træet bliver sat net op saa høyt eller dybt, som paa det forrige
Sted. Og det er godt nok. Men det er dog bedre at sætte det en eller en og
en halv Tomme høyere. Naar man seer to Fingers Brede af den sorte
