274
derne, thi der bør nep være et Fingersbrede, da giør man Jordsmonnet der¬
omkring med Spaden saa meget dybere. Dette har og ellers det beste Træ
Gavn af, at det staaer, som uformerkt, i en Hule. Der søger alt godt til,
og ikke derfra.
At befrie sine Træer fra en og anden tilfaldende Skade, giør man
hvad man kand. Oldenborrer at komme ud med, er ikke mueligt. De giør
hvad de vil, efter Mængdens og Veyrligets Beskaffenhed i den mindste Hauge,
og meere i en stor. Et Compagni Soldater med Skud og Bajonetter kun¬
de ikke styre det Oprør. Jeg vilde ikke heller have dem gandske ødelagte og
udrøddede; saa blev i Fremtiden det meeste Fugleverk paa Landjorden øde¬
lagt, indtil Falke og Ørne. Thi de smaae Fugle, som de større lever af, og
drager deres Unger op med Oldenborrer. Der sidder inden i dem noget Ny¬
re=Fet saa stort som en Linse. Det er en Di, som Moderen giver sine Un¬
ger, indtil de kand fordøye andet. Men de mange smaae Orme, som i et
eller andet Aar tilsidst æder bort smaae Frugt og Blade indtil Grene, de ere
meere skadelige, end alt andet. Men dem kand man dog nogenledes tæm¬
me, naar man passer paa, og Districtet er ikke for vidløftigt. De ere ikke
gode at faae fat paa, førend de fanger an at spinde deres Huuse sammen,
som de giør meest mod Soel=Siden. De samme ere let at see, baade af
sig selv, og af den liden Hob forvisnede Blade omkring dem. Jo før man
river dem ned, jo bedre, og dræber dem. Saa snart de begynder at gaae
ud af Husene, saa har man biet forlænge. Kræft kommer af et Slags Fluer,
som stikker deres Eg ind i de blødeste Træer imellem Barken, hvor der kand
være en liden Ridse. Deraf haavner Træet op, og faaer disse slemme Byl¬
der og Ar. Sligt kand ikke forekommes, men nogenlunde forskiæres. Kand
