275
Træet og Toppen taale det, saa er det |best at skiære Grenen af, halv eller
heel. Et godt Træe skyder snart en sund Green ud igien. Den anden, som
Kræften har skiændt, bliver dog alle sine Dage en Krøbling.
Om Blomster=Verk og andre Urter. Hvert Blomster, siger
Naturkyndige, er en liden Republiqve, og har sine visse Jndbyggere eller
smaae Indsekter og Orme at nære. Dette maatte da være Skabningens
første Hensigt. Dernæst, siden det staaer i Menniskens Frihed at ødelegge
disse Selskaber, eller at lade dem blive i Stand, saa vilde Naturen saaledes
pryde disse Huse, at vi for Husets skyld skulde bære over med de fattige Be¬
boere. Vi skulle have yndig Lugt og Syn til Betaling for den Taalmo¬
dighed og Artighed. Hvert andet Creatur gaaer ogsaa af Veyen for dem af
Veneration for den Pragt. Det er dog godt, at ikke alle Mennesker ere
Blomster=Giække, thi saa blev der meere andet nyttigere forsømt end der bli¬
ver. Men det er ogsaa godt, at der ere nogle faa, som har Lyst dertil. Der¬
over bliver Blomster=Verket holdt ved lige, og derfor er dette smukke Tøy saa
rart, fordi det kiønneste findes ikke allevegne. Blomster=Lyst er da en uskyl¬
dig Middelting, som i sig selv hverken kand roses eller lastes. Det er dog
ellers merkeligt, at stærke Folk ere ikke saa store Elskere deraf, som skrøbelige.
Det har adskillige Aarsager, som jeg nu ikke finder behageligt nok at for¬
tælle. Jeg siger allene: Hver har Godhed for sin Lige.
Men i Nytte og Gavn er Petersillie, Borre, grøn Kaal og Sligt de
beste Blomster. Derfor skulde en god Landmand stræbe at have noget af
begge Deele, men meest af det sidste.
Her kommer det ogsaa an paa Indretningen. J min Ungdom kunde
det glæde mig at see Qvarterer med nette Løv eller Træk, udgjorte af Bux¬
