276
bommen. Det giver ogsaa virkelig et smukt Syn, som den hvide Sand og
glimrende Stene merkelig forhøyer. Men jeg kand erindre mig, at den
Fornøyelse fandt sig ind ikkun de par gange om Foraaret, eller siden engang
af og til, naar Pladsen var nylig reengjort. Nu glæder det mig meere, at
see Rabatterne besatte med Blomster, og Qvartererne inden til med smaae
vel anlagte Beder til fine eller grove Væxter. Den daglige Forandring ved
Urternes Fremvæxt giør, at Fornøyelse varer fra Foraaret til Mortens=Dag.
Den velsignet Mængde af Urter og Rødder, som kand spises, som
tiener til Lægedom, til at trække vellugtende Vand af &c. er formeget vidtløf¬
tig at skrive om. Endskiønt man ved nogle i sær, saasom Asparges, Sal¬
vie, Jsop, Afbrud &c. kunde melde et og andet nyttigt. Thi min Ring¬
hed har altid i friske Dage søgt en uskyldig Fornøyelse derved, uden at be¬
mænge sig dermed paa uanstændige Maader. Een almindelig Erindring kand
man skrive og staae ved, og have Erfarenhed hos sig til Vidne. De fleeste
kand ikke tillig nok komme til Hauge=Arbeid om Foraaret. Naar Jorden endnu
er kold og vaad, naar Spade, Rive og Snoer allervanskeligst kand bruges,
saa vilde de dog gierne have det saa kaldede tilige Frø saaet, i den Meening,
at de kunde have tillig Nytte deraf. Naar nu dette er skeet med Besværlig¬
hed, saa ligger Frøet og sover en lang Tiid, og meget døer bort. Spurre
og andet holder sig til Ertespirerne og alt hvad der staaer dem an. Og hvad
som bliver beholden, kommer dog hen i Sommeren, efter all den Hazard,
ikke over aatte eller ti Dages Tiid før det, man saaer fire Uger derefter.
Der maatte siges: Skal jeg da spise det sildige, og see paa, at andre har
det saa meget før? Ney, min Herre, det giøres ikke nødigt. De behager at
ade deres Folk om Foraaret saa tillig som de lyster, og som mueligt er, grave
