277
nogle faa smaae Stykker til Sukker=Erter, til adskillige Rødder og Urter.
Naar dette skeer den 20 Martii, saa kand de maaskee bruge disse Ting ti a
tolv Dages Tiid før end andre, der har faaet deres Frø den 20 Aprilis.
Jeg vil sige meere. Det er det visseste Arbeid at bie med alt Frø, indtil
man kand saae det fine med det grove, det er indtil man begynder at faae
Byg i Marken. Den giør da best, som saaer noget tillig, men lader den
rette Provision blive indtil Sommeren begynder at komme i Landet. Der¬
til ere mange vigtige Aarsager. Da forslaaer Dagens Længde meere til Ar¬
beid. Da er Jorden saa beskaffen, at man kand skille sig nættere og lettere
ved Gierningen. Da har Fuglene andet at giøre, end at plyndre, thi de har
faaet det store Procreations=Verk i Hovedet. Da løber Frøet, saa me¬
get som har mindste Liv og Kraft, op i en Hast, og kappes til Maalet med
det tillig saaede, og naaer adskillige Gange sit Forsæt. Men endnu er den stør¬
ste Aarsag tilbage. Man saaer slige Ting ikke for Sommerens skyld allene,
men for at have dem om Vinteren i Kiælderne eller en anden Krog i Huset
i rød Marksand forvarede. Nu de Rødder og andet, som kom tillig i Jorden,
de bliver og først modnet; thi det som voxer under Jorden, har jo ligesaavel
sit Maal at standse ved som Træernes Frugt. Men saa snart Kiøkken=Sagerne
ere blevne modne, saa holder Orme sig dertil, og skiænder dem. De bliver
træede, og der falder et Slags Rust i dem. Skulde man da frelse dem for
sligt, da skulle de tages ind i den sidste Sommer=Maaned; og det vil de heller
ikke lide. Men alt hvad som i October=Maaned bliver modnet, om det sam¬
me end ikke skulle blive saa overmaade ført og stort, saa er det finere og meere
velsmagende, og varer langt bedre Vinteren igiennem.
Disse Væxter bliver om Sommeren ikke saa meget anfægtet af skadelige
Ting, som Træerne. Dog om de uartige Jordlopper, som indtil Midsom¬
