278
mer plager Kaalplanter og Roer, burde man skrive noget til Revange. Der
bliver brugt utallige Raad imod dem, men for den meste Deel forgiæves.
Florinus siger derfor skiæmtviis, at han veed intet meere sikkert, end at man
tager hver fat i sær, og med en Tang bryder Tænderne ud. Jeg har erfa¬
ret, at dette er det beste, at man saaer sex til syv Gange saa meget Frø, end
som man har i Sinde at bruge Planter af. Det er kun sex til syv Skilling
meere Udgift. Og det kommer saaledes til Nytte. Det Utøy reyser ikke vidt
omkring. Jkke heller byder det Giæster ind til sig. Saa kand derfor de, som
har Hiemme paa min Grund, ikke overkomme at æde saa stort et Stykke op.
De fleeste Planter voxer fra dem hver Dag og Stund. Derfor er Bøn¬
dernes samlede Plante=Bede paa Gaden meere sikkre, end det lidet Bed,
man har inde for sig selv.
Nu skulde jeg vel ogsaa skrive noget om den kiære Bonde=Stand, i sær
i mit Fæderne=Land, dets smaae Frugt= og Kiøkken=Hauger angaaende. Men:
Non entis nulla affectio! Jeg kand huske fra min Barndom, at en og an¬
den smuk dydig Bonde=Kone var meget fornøyet ved at bringe tre Hvidkaals¬
Hoveder fra Messen i Nykiøbing, og hvert Barn en guul Roed, som en For¬
æring af Markedet om Efteraaret. Nogen anden ringe Frugt af Træer var
ogsaa regnet som udenlands Vare. Det er vel endnu ikke synderlig bedre der,
og det ikke af andre Aarsager, i de fleeste Egne, end af bar Glemsomhed.
Man skulde snart tænke, at det var den Stand forbudet at nyde noget Godt
af disse Slags; ligesom det er den forbudet at spise Harer og Agerhøns.
Den fornuftigste Lov der er i Verden, og som aldrig kand forbedres i Grund¬
sagerne, befaler pag. 470, at hver Bonde skal aarligen sætte i det mindste
tre unge Frugt=Træer. Det selsomme Væsen, der er hos mange af Almuen,
