288
Induration med mineralske Salte, stemmer overeens med hvad den berøm¬
melige Urban Hiærne anfører om petrificerende Vande, i sin Anledning
til Bergarters og Mineraliers Eftersøgning.
Endelig har jeg forsøgt, hvad Sanden allene udretter med reent fersk
Vand til Kalkens Sammenbindelse, jeg formængede derfor Gotlands Kalk
med reent fersk Vand og stødt Qvartz i adskillig Proportion, og det baade
med fiint og grovt Sand af denne Steen=Art, men befandt, at det ikke i
mindste Maade blev fastere eller meere sammenholdende, end naar samme Kalk
allene blev arbeidet med reent Vand, thi i begge Tilfælde blev den efter Tørk¬
ningen løs og smulrig. Det samme har jeg forsøgt med Perl=Sand, med
Gruus= eller Skiæl=Sand, som alt ikke giorde bedre Virkning med Kalken.
Saavel den hertil brugte Perl=Sanden, som Gruus=Sand, gav ved Udlag¬
ning og Indkaagning, aldeles intet kiendeligt Salt=Væsen fra sig. Mon dette
ikke bevise, at den Kiselartede eller flint haarde Sand, ikke af Kalken ved
Vandets Hielp opløses, til at kunde give noget bindende Gluten fra sig? J
hvorvel det synes, at Hr. Assessor SVEDENBORG har havt de Tanker,
eller i det mindste tvivlet, om ikke og Kalk=Vand skulle kunde opløse de haarde
Steene, hvilket sees af hans Miscellaneis observatis, Parte secunda, pag.
71. circa emollificationes duriorum.
De Kiselartede Stenes Opløsning via humida, er endnu ubekiendt,
saa at man ikke saa let skal kunde forrette saadan Opløsning, Kalk eller Kalk¬
Vand udretter ikke meget derved. Endskiønt det kunde synes formodentlig,
at Kalkens Beredning med Vand og Sand, ved megen flittig og langvarig
Slagning og Forarbeidning, skulde kunde giøre noget til Sandens Opløsning,
allerhelst man har i disse nyere Tider opfunden, at berede essentielle Salte,
end og af adskillige haarde Materier, ved Hielp af Mechanisk Bevægelse og
