289
reent Vand. Men lad være, at af Kalk, Vand og Sand, ved langvarig Be¬
vægelse og Slagning, skulde kunde frembringes nogen Opløsning af Sanden
til at give Salt eller limagtigt Væsen, saa lærer dog Erfarenhed, at dette
langt fra ikke er tilstrækkelig til god Muurbindsel. Jeg troer snarere, at reent
Vand ved Digestion og Forraadnelse, skulde kunde udrette meere til bemeldte
Kiselartede Stenes Opløsning end Kalk=Vand, hvilket og bevises med et
Experiment af Gunnar Blaa, i hans Undersøgning om Vandets Na¬
tur og Egenskaber. De strengeste Corrosiva opløser lidet eller intet af
disse Steen=Arter. Men merkværdig er den Marmors og Graasteens Opløs¬
ning, som anføres af Doctor JOHAN LINDER i hans Tanker om Sur¬
brynders Kraft, pag. 36. hvor han siger, at Prof. BOERHAVE i Leiden
visede hannem, Maaden, at destillere en Spiritus, som kunde smelte baade
Marmor og Graa=Steen, og var saa lindrig, at og Øyet kunde taale samme
uden ringeste Smerte. Mon denne Spiritus, eller flygtige Vædske, ikke er den
samme, som BOERHAVE destillerede af frisk og varmt suurbaget Rug¬
Brød, og af hannem anføres iblant menstrua vi singulari agentia, i hans
Elementa chemiæ, Tom. I.
Det kand vel ikke nægtes som noget umueligt, at jo Naturen saavel som
Konsten, kand tilveyebringe de flinthaardeste Stenes Opløsning vaa humida,
men Kalk og Vand vil neppe udrette dette, derfor synes mig ingen anden
grundig Aarsag at være til den vedtagne Sandens Jndblanding i Muur=Kal¬
ken end følgende: Først, at man med behørig og maadelig Tilsatz af Sand
kand giøre en fordeelagtig Sparning paa Kalken, hvorved dog ikke hindres
den nødvendige Seihed og Sammenbindelse. For det andet saa giør Sand¬
Blandingen, at Kalken bedre uddunster og tørres. For det tredie, saa har
Sanden gemeenlig den Nytte med sig, at om det er Strand=Sand opgravet
ved Havs=Bredden, har den gierne lidet Søe=Salt ved sig, eller og, om det
