295
til at forarbeide det, som det bruger, men heller betaler Arbeids=Lønnen der¬
for til andre, for at faae desmeere Tiid til at forlyste sig om Natten og sove
Dagen bort? GUd forbyde, at den Tiid skulle nogensinde komme, da det
skulde passe paa vort hele Land, hvad der nu, desværre! maae siges om
nogle af dets Jndbyggere.
Hvad jeg hidindtil har sagt, det er Grunden til de Tanker, jeg har yt¬
tret for Deres===== og hvorudi uden Tvivl alle samtykke, der tænke der¬
paa, nemlig at all den Umage, den Omsorg, den Bekostning, som den høye
Øvrighed med saa stor Nidkierhed og Gavmildhed, og Endeel andre efter
deres Omstændigheder anvende, er forgieves, og kand aldrig naae det Maal,
den sigter til, saa længe
1) Jkke hver Landmand og alle i Almindelighed kand og vil have en
fuldkommen Kundskab om vor Lands Tilstand, hvad det bær, og
hvad det kand bære; hvorledes Jorden er beskaffen, og hvorledes den skal be¬
handles for at blive bedre; hvilken Indretning der er til meere eller mindre
Nytte; hvor mange Folk der fødes paa hvert Sted, og hvor mange der
kunde fødes, hvor meget Qvæg af hvert Slag der holdes paa hvert Sted, og
hvor meget der kunde holdes, hvor det er fordeelagtiger at legge Vandmøller
an, og hvor Veyrmøller ere meere tienlige; hvor det er gavnligt at plante
Skove, og hvor det gavner mere at faae Korn; hvorledes der omgaaes med
Skovene, enten ved at plante dennem, eller at holde dem ved Lige; hvor det
vilde bringe meere Fordeel, at grave Canaler, Søer eller Damme og hvor
det er fordeelagtigere at giøre Søer eller Fiorder til Enge; paa hvad Maade
levende Gierder best anlegges, eller om der kunde findes Steder, hvor Gier¬
der af Stene, Jord eller Træ bedre kunde bruges; og utallige andre Ting,
