297
dem til Kundskab om og Ærbødighed for Guds Almagt, Viisdom og Men¬
neske Kierlighed, end denne Undersøgning? Vilde de ikke faae utallige Leylig¬
heder derved, at lære deres Tilhørere at ansee de Velgierninger, de nyde dag¬
ligen af vor HErre, med rette Øyne; at opmuntre dem til Taknemmelighed
imod denne deres Velgiører, og at paaminde dem om deres Pligt, at dyrke
den Jord, Gud har betroet dennem, saa, som det sig bør, og som det kand
være dem og deres Efterkommere tienlig? Ville de ikke derved vinde deres Til¬
høreres Kierlighed i en høy Grad, naar disse, nogle før, nogle sildiger, blive deraf
overbeviiste om den Omsorg, de bære for deres aandelige og legemlige Velfærd?
Har vi derimod Aarsag at frygte, at der ere Præster til, der ikkun lidet
tænke paa Guds Ære og deres Tilhøreres Salighed, men meene, at have over¬
flødig fuldkommet deres Pligter, naar de ikke lade feyle noget af det, som Loven
og Kirke=Forordningerne forbinde dem til; endnu meere, maae vi frygte, at der
findes hist og her nogle Præster, som endog afvarte deres udvortes Embedes For¬
retninger slet nok, var det da ikke meget ønskelig, at de selv, da de, desværre!
legger Guds Ord ikkun lidet paa Hiertet, derved kunde af all Naturens Herlig¬
hed paamindes, at tænke paa den Gud, der har skabt og opholdt dem, og at
være i det mindste herudi deres Meenighed og Landet til en sand Nytte, naar
de ikke kunne eller ville være det i de vigtigere Ting, de ere kaldede til? Jeg tæn¬
ker derfor, at der kunde ingen Ting siges imod, naar alle Præster bleve befa¬
lede og opmuntrede til at giøre sig, hver sit Sogn, fuldkommen bekiendt; at un¬
dersøge grundig dets naturlige og Oeconomiske Beskaffenhed; at give nøye Agt
paa dets Jndbyggeres Levemaade, Handtering, Børnetugt &c. og at indsende
hvert tredie Aar en enfoldig, tydelig og udførlig Beretning derom, saa at de
i det siette, niende og følgende Aaringer, ikkun meldte det, hvad de enten de for¬
rige Gange havde udeladt, eller hvad Forandring der var siden skeet. Om
disse indsendte Beskrivelser bleve siden tilsammen trykte, mon ikke derved alle i
Almindelighed og hver i Særdeleshed skulde faae den saa høyt nødvendige og
