4
Om Luften.
tel kand man ved de blotte Sandser nogenledes vide, om Luften er varm
N¬
eller kold, tyk eller tynd, ja undertiden ved Lugten fornemme at de
Damper, hvormed den er opfyldt, ere svovelagtige, jordagtige, og af saa¬
danne fleere Egenskaber; Men da Menneskenes Sandser ere saa ulige, i uli¬
ge Grader, og derhos ikke emfindtlige nok til at merke de Forandringer der
hver Dag skeer i vor Athmosphæra, saa maae Kunsten heri komme Sand¬
serne til Hielp, saa at det som paa en Maade viser Menneskenes Fuldkom¬
menhed, eller Skarpsindighed, i at opfinde, vidner paa en anden Maade
om deres Ufuldkommenhed i at trænge til saadanne Hielpe=Midler. De Tor¬
riceliianiske Glas giver os den beste Efterretning om Luftens Beskaffenhed,
og Forandring; efter samme har jeg anstillet mine Observationer, men
maae først herom giøre et par Anmerkninger.
1) Har jeg dertil brugt et Thermometrum med Mercurio, hvis
Indeeling er i alle Maader supra & infra degel, som her findes aftegnet.
Men derhos merkes, at Graderne ere regnede efter den mindste Afdeelning;
om jeg mindes ret, troer jeg at Herr Professor Kratzensteins er af samme
Indeeling, det var at ønske, at ikke le caprice des ouvriers havde gjort
saa stor Forskiæl paa disse Jnstrumenters Indeeling, thi det er som Msr.
Pluche siger i hans Spectacle de la Nature, pag. 521. Tom. 4. bien
sensible que les Thermometres de deux villes, ou de deux maisons
differentes, ne parlent point le meme langage, & quon ne les scau¬
roit comparer.
