15.
2) Stærene, som de første Foraars Fugle, lode sig see den 6 Februa¬
rii i temmelig Mængde, og Viben kom ikke længe derefter af sin Dvale.
Jeg siger af Dvale, thi jeg blev selv forsikret om den Sandhed, ved føl¬
gende Hændelse. Jeg skovede sidst i Januarii en Udviisning, som Greve
Reventlau havde givet mig i Torebye Skov; J Træet, som inden i var
huul, laae en Vibe; Af Uvidenhed havde en af Bønderne hugged den midt
over, men at den havde havt Liv, saaes af Blodet, som randt ud. Jeg
blev ret fornøyet over denne Hændelse, thi først bekræftede den mig i den all¬
mindelige Meening, at disse Fugle om Vinteren forstikker sig i Huuler en¬
den i Træer eller i Jorden, for det andet, bestyrker det en Sandhed som for
kort er opdaget, og som nu forstaaer sig selv, nemlig at Blodet i de Fugle
der ligger i Dvale ikke styrknes, thi den Varme eller Kraft som skulle opløse
det styrknede Blod, vilde ufeylbarlig skade andre Organa i Legemet; at jeg
ey skal tale om at saa hastige og hæftige Bevægelser eller Forandringer stri¬
der alt formeget imod Naturens Orden; der stedse giør store Forandringer
i ukiendelige Tiltagelser og Grader. Hvorfor ere alle hæftige Forandringer
tam in physicis qvam moralibus saa skadelige, fordi de ere unaturlige.
Vilde man spørge, hvoraf disse Fugle en Tid af ongefær fire Maaneder le¬
ver, da bliver Jndholden af Svaret dette: at den Stilhed og Hvilestand,
hvori de ligger, giør at Blodets Circulation bliver meget langsom; Tran¬
spirationen bliver saare liden; og kand altsaa de Safter, som de forhen har
samlet, vare længe. J le Spectacle de la Nature (hvortil man holder
Msr. PLUCHE for Autor) findes pag. 324. Tom. J. Ertr. I. saaledes om
Svalerne: Les hirondelles se cachent dans des trous sous terre
elles sy engourdissent &y passent Thyver sans mouvement, le coeur
continue cependant toujours a leur battre, & au retour du prin¬
