21
ler bliver brækkede paa en vis Maade i Glasset; hvortil Grunden vises i
optica. Saadanne og fleere Experimenter viser os, hvorledes Regnbu¬
ens Farver fremkommer i Skyerne, saa at her er intet over= eller unatur¬
ligt. Hvo der vil eftersee Assessor Horreboms Meteorologiske Observa¬
tioner, gjorte i Jsland, skal finde: at han har seet næsten samme Hendelse
Aaret 1751. just i April=Maaned den 13, endskiønt det Syn var ikke nær
saa prægtigt som vores. Her er da ingen Under skeet. Dog! vi faaer vel
at raabe==Mirakel, naar vi finder, at alle Physici paastaaer, at aldrig
nogen Regnbue kand sees eller er seet i Synder, og de har dertil god Grund;
thi, naar en Regnbue kand sees, da maae Soelen altid være bag ved Til¬
skueren, og Skyen, hvori Buen sees, for ved; og saadan en Situation
kand umuelig faaes imod Synder. Her er da ved dette Phænomenon de¬
res Meening kuldkast, eller og det er overnaturlig, thi her er to Buer ty¬
delige i Synder. Men! lad os merke at det ikke er, eller kand kaldes Regn¬
buer, thi for det første havde disse ikke saadan en Anseelse som oven meldet
er, for det andet, en Regnbue staaer altid obliqve i Skyerne og underti¬
den saa perpendiculair, at den synes at naae Jorden; i disse Buer eller
Cireler der imod de var, horizontal og runden om Soelen, som deres Centrum.
De vare altsaa de saa kaldede Halones eller Ringe omkring Soelen, hvilke
jevnligere sees omkring Maanen, endskiønt med svagere Farver, efterdi den
giver mindre Lys fra sig; vi seer altsaa Forklaringen, og ledes til den Be¬
skrivelse som Physici giver derover, naar de sige: Halo est Pparticularum
humidarum, circa solem vel lunam, illuminata congeries. Har no¬
gle Tilskuere af dette Phænomenon staaet i en anden Situation end jeg,
e. g. meere i Sydkanterne eller paa et høyere eller lavere Sted, da har de
maaskee seet Soelens Billede i Oversnittene c. c. d. b. d. f. (og har anseet
