30
det som noget miraculeus. Dette kaldes Parelii (qvi sunt imagines solis vel
lunæ in nubibus planis conspicuæ), men bør ikke ansees som Jldespru¬
dende Bierge eller noget Omineux. Jeg har udført dette maaskee for vidt¬
løftig; men for at bestride eenfoldig Overtroe. Dog bør Guds Indretning
admireres, saavel heri, som i hele Naturen.
Om Vandet.
skulde nogen Ting foraarsage Sygdomme, her frem for andre Steder,
S¬
da kunde man med Billighed mistænke Vandet, hvilket er her i Al¬
mindelighed slet og ondt i høyeste Grad: Nogle Steder er det saa salt,
at man ikke kand slukke Tørsten, andre Steder er det saa tykt og modderigt,
at det neppe kand drikkes, og til alt dette haves derpaa undertiden saadan en
Mangel, at jeg ofte har seet Folk at samle Regn=Vand midt paa Veyene
i Hiulsporene. Jkke desmindre gives der dog nogle, men faa Kilder her i
Egnen, som ere gode, men da det ikke er alles Leylighed at hente det, maae
de fleeste betiene sig af det der er ved Haanden.
Jeg har gjort mig megen Umage for at undersøge adskillige Brøndes,
Kilders og Vandsteders Natur, thi hvad kand være meere magtpaaligende,
end at kiende Egenskaberne af et Element, som vi ingen Dag kand undvære.
Sandserne, Lugten, Synet og Smagen siger os vel Endeel om et Vands
Beskaffenhed, men da der ofte i det klareste Vand kand være de for Sand¬
serne ukiendelige Partikler, som kand være Sundheden skadelige, saa maae
og Konsten komme os heri til Hielp; jeg har derfor i at undersøge Vandene
brugt alle de Prøvemaader, som jeg derom har læst; i sær hos Doct. JoH.
CHRIST. LANGE i hans Lære om de naturlige Vande.
