32
3) Naar jeg kom nogle Draaber deri af Langes Præcipitat, som
jeg af ham selv har faaet, hvilken han ellers beskriver pag. 20. §. 25. giorde
det et guulrødt Præcipit; som faldt noget i det blaaeagtige paa Bunden, og
beholdt den Farve i mange Dage.
4) Naar det er vel kaaget og igien kold, faaer det ved denne Præcipit.
en Lyse=blaae Farve, men sætter ingen Bundfald.
5) Ved at lade falde nogle Draaber Kobber=Solution deri faaer det
et Himmel=blaae Præcipit. men Vandet forbliver klart.
Af disse Experimenter, som jeg nogle Gange have igientaget, slutter
jeg saaledes: af
I) Experim. Vandet er overmaade reen og let, saa at det i disse to
Egenskaber overgaaer Roeskilde=Vand.
2) Det indeholder tillige med jordiske Deele lidet Salt.
3) Det indeholder Alcalisk, conf. Lange.
5) = = et flygtigt Alcalisk Salt.
Det er altsaa det sundeste Vand, som man kand forlange, og maae vi
skattere os lykkelige her ved Stedet med dette gode Vand, endskiønt det fal¬
der kostbar at hente.
En Kilde i Ryde=Bye lige over for Kirken, har jeg fundet saaledes:
1) Ved en reen Sølv=Solution bliver den strax melkfarvet og tem¬
melig tyk.
2) Ved Langes Præcipitant eller Sølv=Opløsning sætter det et Violet,
men smudsig Bundfald, Vandet bliver oven paa klart.
3) Ved Qvægsølv, som i Skedevand er opløst, sætter det et blege guul
Præcipitat.
