38
tatum orbem circumfluit ingent
Oceanus, magnæ subter spiracula terræ
Qvi subit, in tenues fusus ceu corpore denge
It sangvis, totiqve facit commercia moli.
Men det er Ulykken, at denne Oprindelse til det salte Vand hos os er falsk,
saa at et stor bifald gav mig liden Trøst, naar jeg skrev imod Erfarenhed.
For det første er det ikke beviislig, at Havets Vand trænger sig igiennem
Jorden eller stiger op deri.
a) Det strider imod Hydraulikens Regler, hvorefter et flydende Le¬
geme bevæger sig &c.
b) Havet selv stopper sin Passage i Jorden, formedelst et slimagtigt og
saltagtigt Væsen, som det præcipiterer paa Bunden, og om end¬
skiønt Havet kunde trænge igiennem denne Sliim, saa maatte dog
c) de Spiracula terræ, hvori Havet skulde stige op, formedelst samme
Materie, og i sær formedelst det medførte Salt, blive snart tillukte,
og hvis ikke, da maatte d) Jorden allerede paa mange Steder væ¬
ret saa udblødt, at de fleeste smaae Jnsler maatte staae i Fare for
at smelte bort, foruden andre Urimeligheder, som deraf flyder.
For det andet, om man end vilde tilstaae Rapins Meening, at Van¬
det stiger op og trænger sig igiennem Jorden, saa fuldte deraf ikke, at Van¬
det i Brøndene skulde blive salt, thi ved det at Havets Vand maatte saa
at sige, filtrere sig igiennem Jorden, mistede det og sin Salthed, efter
hans egen Meening paa anførte Sted, naar det heder:
lacirco latices manant ex æqvore salo, non salst. &c. &c. &c.
