40.
gjorde Landet til en heel Klump Salt! men jeg paastaaer, at det holder meere
Salpeter end andre Lande, og derfor er just de færske Kilder her saa rare; og de
faa her ere, maae have deres Løb igiennem saadanne Aarer, hvori intet eller meget
lidet Salt opløses; det er ikke meere underlig, end at der igiennem Saltgruberne
ved Villischa i Polen løber en Bæk med sød og færsk Vand, til Vederqvægelse
baade for Folk og Heste, som arbeyder der under Jorden; Enhver, som har Jnd¬
sigt i Physiken, giør ingen Vanskelighed af dette Spørsmaal. Men vi maae be¬
tragte denne Jordens Egenskab paa en anden Side. Monne ikke det samme der
giøre vore Vande skadelige, er den største Aarsag til vor Lands besynderlige
Frugtbarhed? Man veed at Jordens Frugtbarhed skal befordres meest ved de
salte Vædsker, som kommer af Giødning, og at naar de samme ere uddampede ta¬
ber Jorden en stor Deel af sin frembringende Kraft. Hvad er vel det paa anden
Dansk, som man siger: at Jorden hviler, andet, end at den samler sine salte Væd¬
sker, thi i det at den ikke bliver pløyet, men der sættes et Grønsvær og Skorpe paa,
damper der ikke saa mange af disse Partikler bort; og ved det at der intet Korn
kommer i, trækkes disse Safter ikke saa hyppig af Jorden; Som da Lolland
ufeylbar er den frugtbareste Province i Dannemark, saa maae og Jndbyggerne
takke GUd for den Egenskab, som jeg her angiver ved deres Jord, at den indeholder
frem for andre Steder meget Salt og Salpeter. Er dette end skadelig i Vandet,
saa erstattes det ved Velsignelse i Jorden; Canaans Land havde selv sine Van¬
skeligheder. Monne ikke af det samme Principio, kunde med Tiden opdages nøyere
Kundskab om den saa kaldede Brand i Hveden, der somme Aar skader Lolland
for mange tusende Daler? jeg haaber jo! og skal i det mindste giøre mig nogen
Umage for at faa Kundskab herom; man har alt gjort et temmelig Skridt til en
lykkelig Cuur, naar man først kommer efter Aarsagerne til en Sygdom, Materia
