58
Væyret, hvorved der bringer tilveye, at snart alt Frøe, der er i Høet,
falder need paa Fiæl=Bunden, hvilken de paa det begiærligste opslikker,
hvoraf de i en kort Tiid bliver ikke alleneste meget fede, men endog desfor¬
uden deres Kiød faaer en særdeles behagelig Smag. Saa snart man mer¬
ker, at alt i Høet sig befindende Frøe er fortæret af Bederne, kaster man
Høet ud, og nyt ind igien, da man forelegger det udkastede til andre
Creaturer.
Jeg har kiendt i Tydskland en vis Amts=Forpagter, som havde stor
Liverance af Bede=Kiød til en Kongelig og andre høye Rangs=Personers
Tafler, og med saadan Giødning forhværvede sig anseelige Penge, fordi han
brugte en stor Mængde af Høe=Foder til hans Hollænderier, og ikke engang
den Umage at kaste Høet ind i Kurvene og ud igien, siden han havde ind¬
ført den i Ostfrisland brugelige Maade, at føde Qvæget paa, efter hvil¬
ken saavel Høe som Halm skiæres smaat paa Hakkelse=Kister, og derved
spares en betydelig Mængde af Foder.
Tegningen er ikke forsynet med nogen Maale=Stok, fordi Kurvene
ey allene bør indrettes efter Bedernes Mængde, men endog efter deres
Skabning og Størrelse. Alleeneste to Ting ere at give Agt paa: 1) At
de ikke giøres bredere end som to tvers over for en anden staaende Beder
kand komme med Munden til hinanden, for at faae end og det Frøe som fal¬
der midt paa Kurvenes Bund; 2) At Hullernes Aabninger paa Kurvenes
Sider ere nogenlunde store i Høyden, saaledes at Bederne har baade Rum
og Magt til at riste Høet til Gavns, hvilken Proportion ligeledes efter
Bedernes Størrelse indrettes.
