460
Efter min ringe Jndsigt, er derfore intet andet beqvemt og sig legiti¬
merende Middel til overs, end som Giødselens Formeerelse. Denne maae
indrettes efter Landets Omstændigheder. Her udi Norge, i det mindste
paa de Steder, hvor jeg er kiendt, bruges ingen anden Giødsel, end som
Møg af Heste, Qvæg, Faar og Giedder, og som baade Hester og andre
Creaturer ligger paa bare Gulvet, uden at strøes om Natten med Halm;
saa kand ved den Indretning ikke falde megen Giødsel, i det mindste i Lig¬
ning af de Steder, hvor man kaster Halm under Hester og Qvæg for at
de skal ligge baade blødt og varmt, følgeligen kand ikke heller dyrkes saa me¬
gen Jord til Sæde=Land, som ellers skeede i fald man havde meere Giødsel,
men tvertimod en stor Deel Jord maae ligge til Græsgang, som man med
større Fordeel kunde benytte sig af, ved at faae Korn paa.
Nu vorer vel meget Buste=Tytte og Blaabær=Lyng eller Ris udi
Skovene, som kunde strøes under Fæet og derved Giødselen formeeres, men
det er vanskeligt at frembringe, fordi de fleeste Steder ere af saadan Beskaffen¬
hed, at man om Sommeren, da Landmanden des foruden med Veed= og Tøm¬
mer=Hugsten meget har at bestille, ey kand komme dertil med Vogn eller
Kiærre, men maatte skaffe det ud af Skoven paa Heste=Ryggen, som fal¬
der for langsomt. Derimod findes mangfoldig Kalk=Steen, og der brændes
paa mange Steder Kalk.
Denne er nu en særdeles nyttig Materie til at formeere Giødselen, naar
den omgaaes paa den rette Maade, og det saaledes: Man tager Møg, det
kand være hvad for Slags det vil, eller og Aske, i fald man haver i Over¬
flødighed deraf, væder samme saa stærkt man kand, men ligevel ikke saa me¬
