6.
Disse Giærder af Heggebær=Træer kunde da anlegges paa saadan
Maade, at man gjorde om Høsten, bag Skie=Giærdene, en liden Rende,
ongefær tre Tommer tyk, kastede nogen Muld=Jord deri, lagde Heggebæ¬
rene neder, hver en fire Tommer fra hinanden, og siden efter dekkede dem
med Jord. Saae man, at alle Bær kom op og Træerne skulde komme til
at staae for nær paa hinanden, kunde man trække op, saa mange der behø¬
vedes, og forplante dem paa andre Steder, men da vist ikke hver og een af
Bærene opspirer, skal det ikke behøve denne Vidtløftighed. De unge Spi¬
rer kunde man lade skyde op i all Frihed to Aar, og bøye dem derefter om
Vaarens Tider over Kors saaledes, som man vilde, og studse dem første
Gang, da man saaledes allerede havde et Giærde, som kunde fraholde Qvæ¬
get, og man altsaa Tiid efter anden, naar man bandt de nederste Qvister
en igiennem den anden, fik en Indhægning, hvor ikke engang en Ræv skulde
kunde slippe igiennem. Jeg troer for viist, at slig et levendes Giærde kunde
bestaae udi 50 Aar. Men skulde tilsidst Træerne blive for tykke eller og alt
for meget hule, hvilket sidste hver og et Træ blivet efter Studsingen, rødder
man dem ud, sætter et ringe Jnterims=Giærde, og lægger Bær paa nyt
igien. Heggene kunde bindes og pyntes af Qvinde=Folket, hvilke medens
Mand=Folkene arbeyder i Skoven, intet stort have at bestille. Man kunde
og udi de Egne, hvor der findes mange Heggebær=Træer, skiære af dem
unge Qvister, og sætte samme i Jorden, da man endnu snarere fik et tilstræk¬
kelig Giærde, frem for det man lægger formedelst Bærene.
Saa er jeg endog af den Meening, at Bærene i og for sig selv kunde
kaages ind til en nyttig Saft, ligesaa got som Hylde= eller Ene=Bær, om¬
endskiønt hidindtil, saa meget mig er bevidst, ingen anden Brug deraf er be¬
