74
rerne? J Dauphine, Provence og Langvedoc spindes en ubeskrivelig
Mængde Silke, Langvedoc leverer allene aarlig tolv til femten hundrede
Centner Silke, og Silke=Handelen i denne Provinds beløber sig til atten
hundrede tusende Livres.
J forrige Seculo søgte Chur-Fyrsten til Mayntz, Johann Philipp, at
formeere Silke=Avlen i sit Land derved, at han lod give Belønninger til de
Bønder, som leverte den meeste Silke.
Kort for denne Tiid havde man endnu ingen Silke=Orme seet i Tydsk¬
land. Under den forrige Konge i Preussen hans Regiering begyndte man,
at plante Morbær=Træer i de Brandenborgske Lande, og at holde Silke¬
Orme. Men det vilde endnu ikke ret fort dermed, indtil Silke=Manufactu¬
rerne ved den nu regierende Konges Opmuntringer endelig ere blevne grun¬
dede paa det fasteste, og fra Aar til Aar blive vigtigere og provitablere.
Vi vil kun her give en Efterretning om det Halliske Væysenhuses Silke¬
Avlen. Man gjorde i Foraaret 1744 Begyndelsen med halv andet Lod Mor¬
bær=Sæd og 570 unge Stammer; J Aaret 1745 erholdt man endnu der¬
til to og en Fierdedeel Pund Berliner og to Lod Venetianisk Sæd, saavelsom
og 60 Stammer fra Jtalien, og i følgende to Aar endnu tre Pund Berli¬
ner Sæd. J Aaret 1754 talte man 35678 Morbær=Træer. J de fem
første Aar fra 1746 til 1750 beløb sig den erholdte rene og Floret=Silke til
111 Pund. J Aaret 1751 bleve nogle og 80 Pund Silke vundet, 1752
over 90 Pund, og 1753 henved 150 Pund reen Silke. J Chur=Saxen,
i de Østerrigske Lande og andre Provindser af Tydskland beflitter man sig nu
omstunder ivrig paa Silke=Avlen. J Sverrig arbeyder man siden nogle
