SECTIOI.
Bøndernes Marker i Siælland kunde blive Beboerne
til Fordeel ved anden Indretning.
aa nogle faa Lands=Byer nær i Siælland, som kand have et Overdrev
eller lidet fragrøftet Jndelukke, haver hver Bonde=Bye kuns trende
Marker: Af disse trende Marker bruges de tvende til Sæd, og den tredie
til Græsning, ikke alleneste for Bondens egne Bester Kiør, Stude, Faar,
Lam, Giæs, Calcunske Høns og Sviin, som tvertimod Forordningen gaaer
uringede det hele Aar igiennem, undtagen hver Aars første May, da de
faaer, Dagen tilforn, saadan et Stykke Staal=Traad i Næsen, som de Da¬
gen efter igien taber, mens endog for Huusmændenes og Jndersternes Kiør,
Faar, Lam, Sviin og Giæs; Udi denne Mark, som kaldes Fælleden, hvil¬
Aar, den er til Fæedrift ( saasom
ken ikke er frie for at besaaes uden det eene
iden bliver udlagt til Fæedrift) vorder den
de andre tvende Marker een efter af
meenige Almues Creaturer udladt, saa snart Frosten nogenledes gaaer af
Jorden om Foraaret, og der maae gaae, meere for at sultes end fødes, ind¬
til imod Mikkelsdag, at Creaturerne kand komme i Ævret i de andre tvende
Marker, hvoraf det kommer sig, at Tillægget af Bester, Qvæg, med andre
Creature, som feyler Græs om Sommeren (siden Jorden deels ey endnu er
sammengroet til at give noget Græs i det første Aar, deels og bliver forsatt
med de mange Creature) vorder smaae og ey til den Nytte, som de andre Pro¬
vinciers Creature, der haver Græs nok om Sommeren: Saaledes er Jnd¬
retningen af de Siællandske Bøndermarker af Forfædrene foranstaltet, og
maae man vel og tilstaae, at de efter de Tiders Conjuncturer haver syntest
at have gjort det paa det Beste.
