92
At giøre nogen Forslag til Forbedring i denne Post, synes vel i Begyn¬
delsen, at kunde føre nogen Slags Vanskelighed med sig, efter Ordsproget:
Omne Principium grave est, men dertil svares: Labor omma vincit,
og dog med maadelig Arbeyde, eengang for alle, var let at sætte i Verk paa
følgende Maade:
Dersom enhver Bonde=Byes Lods=Eyere i Siælland kunde og vilde
være eenige om, at tage for sig den Ager og Eng, som enhver Bonde=Byes
Beboere, efter Landmaalings Matriculen, skatter og skylder af, og da af
samme Jord inddeele fire Marker til hver Bye. Af disse fire Marker betiente
Bonden sig saaledes: De tvende Marker til Sæd i de første fire Aar, og
af de andre tvende, den ene til Gaarmændenes Creaturers Græsning, og den
anden til at høste Høe af paa de beste Steder, og paa de andre Steder kunde
hver Mand lade tøyre Creature paa sine egne Agre, som han ved den nye
Indretning havde faaet, og efter all Høets Jndhøst, kunde Creaturerne komme
i denne Mark, som havde først om Aaret gaaet i Fælleden. Naar saaledes fire
Aar vare forløbne, bliver disse Græsmarker indtagne til Kornmarker, i Ste¬
den for de andre tvende, som igien bleve udlagte til Græsmarker. Heraf
vilde fornemmes en anseelig og merkelig Forbedring, i Henseende til at Jor¬
den fik Hvile, og altsaa baade gav bedre og overflødigere Korn af sig, over¬
flødig Græsning og Høe til Bondens Creaturer Sommer og Vinter, saa
han ey fik nødig at pløye ved Græs om Foraaret, ey at melde om, at Bon¬
den kunde holde bedre og fleere Creature, hvorved han fik meere Giødning
til sin Jord.
At Tingen let var giørlig, er en uimodsigelig Sandhed, men det vilde
vel ey feyle paa at jo Eendeel, som endog vil have Navn af store Landmænd,
