94
et Sted en giødet Ager, kunde han faae den igien paa et andet Sted, i Steden
for han mistede derimod en af sine slette Agre.
3) At Bonden i Siælland fik fleere Giærder at lukke ved denne Jnd¬
retning, mens jeg meener, at, naar de Kongelige Allernaadigste For¬
ordninger af 17 August 1695, og af 26 Januar. 1733, Artic. 20.
bleve efterlevede, vilde der snart herpaa raades boed, helst i Siælland
hvor de fleeste Steder findes Steen nok, og den daglig Erfarenhed viser
her i Landet, at hvor der hverken findes Underskov eller Steen, maae de
Beboere hielpe sig med Grøfter, hvilke og bleve de beste ved Markeskiællene
at bruge, siden mestendeel findes der siit og sumpigt, hvorved baade skeede
Skilsmisse imellem Byernes Marker, og Engbonden forbedret paa begge
Sider af Grøfterne, ved Vandets Fraløb, som kunde være til stor Nytte, og
at ønske enhver Landmand vilde endog i andre Enge, lade saadanne Grøfter
kaste til Græsnings og Høets Formeerelse.
4) Mange mener, at, naar Jorden fik saa længe Hvile, blev den
stærkere at pløye for de smaae Siællandske Heste, men disse henvises til nogle
faa Siællandske Herre=Gaardes og Bønder=Byers Exempel, hvor det gaaer
meget godt an, da Græsroden ey er nær saa stærk at drive op efter manges
Formeening, efter Hvile i fierde Aar, som den er i andet Aar; Overalt, naar
Bonden fik god Græsning og Høe til sine Bester, blev Tillægget større, i
sær naar hver Bye holdte større Hingste i Følge Lovens femte Bogs 12te
Cap. 3 Artic.
Disse fire Poster kunde synes at være de vigtigste, thi de, som vil fore¬
give, at Bonden tabte derved, naar han saaede saa meget mindre, haver
vel ey omgaaet meget med Agerdyrkning, og er uvidende om, at det ey er
