98
netsmidler til sig og sine opføddes da i disse Huse paa nogle Steder, nogle smaae
sperlemmede lave uanseelige Folk, som vel kand forøge Reserva=Roullerne,
mens i Fremtiden ey vorder Landet til stor Fordeel, siden de gierne søger at
komme i den dovne Huusmands Levemaade. Mens maatte spørges: Disse
Folk skal dog have Føden, og vil de æde, maae de og arbeyde? derpaa tie¬
ner til Svar, at de heller lader sig nøye med halv tynd Føde, naar de kand
skippe med halv eller lidet Arbeyde. Mens at de dog kand have noget at leve
af, kommer de dertil ved Bondens dobbelte Skade, paa følgende Maade:
De, som ey ved den forhen i Fæste havde Gaard, haver præcaveret sig
med nogle Stykker Faar, leyer dem af Førstningen af en eller anden, om
de ey ellers haver noget selv at kiøbe for, hvilke Faar og som oftest Kiør bli¬
ver paa den Maade sat hos Huusmændene, at Eierne nyde den halve Grøde
af Faarene og af Kiørene, hvilke Huusmændenes og Indersternes Creature
tillige med deres mange Giæs og Sviin, gaaer paa Bondens Græsning om
Sommeren, hvorfore de nyder Betaling, hvilke Græsgangs Penge ge¬
meenlig af enhver Bye bliver anvendte til Øll og Brændeviin, i Fylderie og
Drukkenskab, tillige med de Mulcter, som formedelst Giærder eller anden
Paalæg i Byerne, indsamles tvertimod Lovens tredie Bogs 13 Cap. 32 Artic.
hvorved deres Tiid forsømmes, deres Græsgang meere til Nytte for Huus¬
mændenes end deres egne Creature: Til disse Huusmænd og Jndersters Crea¬
tures Vinter=Foder, saaer de til Hælten med Gaardmændene, for en liden
Fordeel leyer et Stykke Eng af Gaardmændene, at slaae Høe paa, og der
næst med den om Vinteren samlede Giødning giøder et Stykke Jord hos
Bonden, hvoraf, uden videre Betaling, Huusmanden tager de tvende før¬
ste Aars Afgrøde. Af dette sees noksom den ene Skade, den Siællandske
Bonde haver af Huusmændene og Jndersterne, samt deres Creature; den
