110.
efter deres Privilegiers Jndhold, tage Øll og Brendeviin i nærmeste Kiøbstæd,
som de udselger igien: Saadanne Kroer ere foranstaltede af høye Øvrighed,
alleeneste for Reysende, efter deres Privilegiers Jndhold, mens dersom
disse Kroer alleeneste skulde have deres Næring af Reysende, da skulde man
snart erfare, at ey allene Eendeel af de allerede oprettede Kroer vilde gaae
under, mens endog ey saa mange Memorialer indløbe om, at oprette fleere.
Spørges derfore, hvorfra deres Næring kommer, da er det enhver bekiendt,
som veed Landets rette Beskaffenhed, at den faaes ved de smaae Kiøbstæders
og paagrændsende Byers Skade, da udi slige Kroer, Bonden faaer at kiøbe
Salt, Stor=Sild, Tran, Tiære, oftest dem selv til egen Skade og nær¬
meste Kiøbstæd til Fornærmelse. Udi disse Kroer øves daglig Drik og Spill,
siden mange Verter tillige med Almuen staaer i den Tanke, at de i saadan
privilegerede Kroer søgne og hellige Dage, med de unge Karle og Drenge,
uden Ansvar, maae og kand samles og der drikke, slaaes, bandes med videre Ugu¬
deligheders Øvelser, drikker Huusmændenes Græsgangs=Penge op, ved Paa¬
læg uforsvarlig at plage hinanden, i sær de mindst formuende, og naar de ey
andet saa, for Selskabets skyld, at sidde der en a to Dage mange gange i Rad
og drikke paa egen Regning, hvorved Gaarmændene kommer i saa dyb Giæld
med Kroermændene, at de faaer strax af deres indhøstede Korn om Efter¬
høst, for hvad Priis de selv agter at tage det for.
Bøndekarlene, som ligeledes, dog meest om Helligedage og Aftener, føl¬
ger hines Exempel, er ved Drik og mange gange Penge=Laan af Verterne i
Spill, kommen saaledes med dem i Giæld, at de strax efter Mikkelsdag maae
bære deres Lønne=Korn til dem, de faaer af Bonden, saa at, naar en Bonde¬
Karl her i Landet tager Gaard, haver han lidet eller intet at tage den med,
saasom det i Forveyen af de fleeste er opspildt og opdrukket, hvorudover Fæsterne
