106
i hvilken Blyet og Ediken er, til med, kliner saa omkring dem med Leer, saa
intet af Damperne af Ediken kand komme ud, saa sætter man bemeldte Krukke
enten i heed Aske eller og i got Heste=Møg, saa stiger Dampen af Ediken
op og fortærer Blyet. Man lader det staae saaledes i fjorten eller sexten
Dage, saa tager man siden Leeret bort og aabner Krukken og da finder man
at Blyet er tildeels fortæret af de sure Dampe og at ligesom en hvid Kalk
har sat sig uden paa Blypladerne, det skraber man af og det er Bleghvit.
Ovenmeldte Maade bruger man saa længe, der er noget tilbage af Blyet.
Dog maae de, som handterer hermed, tage sig i agt og giøre Blyet vaadt,
førend de skraber Bleghviden af, at det ikke skal støve, efterdi den Støv er
meget skadelig for Menneskens Helbred.
Den rette Bleghvid bør være vel hvid og tung, og bør ikke forfalskes
med Kride, hvilket ofte skeer. Naar man maler med saadan Bleghvid, som
er meget forfalsket med Kride, og man stryger derpaa med Fingeren, naar
det er tørt, hænger Kridet ved Fingeren og smitter, saa man kand merke den
er forfalsket. Det er og ingen Fordeel at bruge forfalsket Bleghvid, efterdi
den rette Bleghvid kand lade sig stryge langt tyndere og følgelig er drøyere
end den forfalskede. Man maae bruge reen og god Olie hertil; thi ellers bli¬
ver Farven ikke ret hvid men guulagtig.
Mmnie er en beliendt almindelig rød Farve, som Malerne bruger. Den
giøres saaledes: Man tager en brent Tegelsteen udhulet til det Brug og saa
stor og med saa dybt et Hul, som man vil giøre meget til. Denne sætter
man i en reverberer Ovn, lader Blyet, som man har lagt i Huulheden
af Stenen, smelte ved en maadelig Jld, lader idelig Flammen slaae over
