18.
det smeltede Blye, rører idelig derudi med en jern Skee eller Gaffel. Dog
maae man ikke lade Jlden blive for stærk; thi ellers holdes Blyet i en bestan¬
dig Flus og omsider kand blive til Glas, men naar Jlden er maadelig og
man rører bestandig derudi, sætter Blyet sig først til et grønagtig Pulver, si¬
den bliver det guulagtig og omsider røt udi Jlden, hvilket er det man kal¬
der Minie.
Ellrs er herved at merke, at det tager til udi sin Vægt ved Jlden,
saa man af et Pund Blye faaer igien et Pund og fire Lod Minie.
Saavel til Bleghvid som Minie maae man bruge reent Blye, i hvil¬
ket der ikke er noget Skarn eller Uhumskhed, og renses Blyet saaledes: Man
smelter det og kaster smaae Støkker Vox derudi, hvilket tændes strax an og
lader en liden Uhumskhed efter sig. Dette skummer man oven af og igien¬
tager det saa ofte, til det smeltede Blye seer saa klart ud som et Speyl, og
paa den Maade renses det.
Cinober er og en bekiendt kostbar rød Farve. Den giøres af Qveg¬
sølv og Svovel, og det paa den Maade: Man lader et Pund smelted Svo¬
vel i et Kar, tager tre Pund Qvegsølv og trøkker det igiennem en Lær=Pung
saaledes, at det falder draabeviis eller som en Regn i Svovelet, rører vel
udi Svovelet, saa det holdes flydende og menges med Qvegsølvet, heraf
faaer man ligesom en sort Massa ellet Dey. Dette tager man, naar det er
bleven kolt, og sublimerer det, og paa den Maade faaer man Cinober.
Har Qvegsølvet været forfalsket enten med Blye, Vismut eller andet sligt,
bliver det liggende ved Bunden, saa det er en Prøve, hvorpaa man kand
vide, om Qvegsølvet er reent eller ikke.
