111.
cipiteres, hvoraf bemeldte melkagtige Farve kommer, siden tager man et
reent Kar eller Grydet, legger et reent Linnet derover, trøkker Linnedet ned
at det bliver som en Pose, øser saa det melkagtige Vand derudi, saa løber
det klare Vand igiennem samme Linnet og der bliver tilbage i Linnedet en
hvidagtig Jord og Materie, der seer ud som en Velling, derudi kommer man
den ovenmeldte grovere røde Materie, som faldt til Bunds i Kiedelen, da man
gjorde Carminen. Denne røde Materie eller Tinctur trækker sig strax i
den hvide Jord, saa det seer gandske rødt ud alt sammen. Man tager det
siden og hænger det op i en Linnet Pose, at Vandet kand trække fra det, og
siden tørrer man det, da man heraf haver den beste og meest ægte Florenti¬
ner Lak, som kand haves.
Man kand vel og giøre Florentiner Lak paa en anden Maade, hvis
Couleur er nok saa smuk som den forrige, men ikke saa bestandig og følgelig
ikke saa ægte. J Steden for, at man til at giøre det første Slags Flo¬
rentiner Lak, tog den grovere røde Materie, som var falden til Bunds af
Cochinellen og blandede den med den hvide Jord, man havde faaet af
Potaske og Aluun=Vandet, saa kand man med samme Jord, naar man
har faaet den paa ovenmeldte Maade, blande en rød Tinctur, som man
faaer af Fernambuch. Man tager den beste Slags raspet rød Træ, som
kaldes Fernambuch, to og et halv Lod deraf, kaager det i tre Potter Vand.
Dette Vand sier man siden igiennem et Klæde og øser det over den ovenmeldte
Præcipitation eller hvidagtige Jord, saa trækker den og strax Farven til
sig og paa den Maade faaer man og et andet Slags Florentiner Lak. Dette
forfalskes ofte med Kride og Kugellak, eller som andre kalder det Kurlak, hvil¬
ket er intet andet end Florentiner Lak tilsat med Kride.
