121
er der ikke lettelig nogen Jord i sig selv, af saa slet en Beskaffenhed, at den jo
kunde tiene til noget, naar Menneskerne ikke ville spare deres Umage i at un¬
dersøge den Jords Beskaffenhed, som de have med at giøre, til hvilke Slags
Producter eller Afgifter den er meest beqvem, og de da ville bruge Jorden til
det, hvortil dens Brug er meest fordeelagtig. At mange Steder ligge øde
uden at bære Frugter, monne det ikke undertiden komme meere af Menne¬
skernes Forsømmelse i at dyrke saadanne Jorder og give Agt paa, hvortil
de ere beqvemme, end af en indvortes Jordens Ufrugtbarhed og Uduelighed?
Thi skulle vel nogle Jorder meere end andre, eller visse Jordens Deele meere
end den gandske, være skabt forgiæves? Deus & Natura nihil faciunt fru¬
stra, d: Gud og Naturen giør intet forgiæves; eller rettere: Gud,
som er Naturens HErre, har i Naturen og dens Indretning intet gjort for¬
giæves. Dog vil jeg ikke hermed sige, at enhver Jordens Egn og et hvert
Stykke Land skulle, uden Forskiæl, være beqvem til Agerdyrkning, eller til at
bære de Frugter, som ved Jordens Dyrkning frembringes, thi derudi maatte
jeg tale imod Forfarenhed. Findes der ikke saadanne Bierge= og Klippe=fulde
Egne, som hertil ere aldeles ubeqvemme? Dog maae man jo tilstaae, at
endogsaa saadanne Jordens Egne og Deele ikke derfor ere unyttige, men
give mange andre gode Producter af sig til Menneskernes store Nytte. Paa
høye Bierge, hvor det ville falde alt for besværligt, at pløye og faae, kand
jo plantes Viingaarde i de Lande, hvor Clima tillader det og Luftens Varme
er saa stor, at Druerne kand komme til Fuldkommenhed; men hvor dette
ikke kand skee, ere dog saadanne Bierge beqvemme til at plante Træer og
Skove. Overalt kand jo ingen nægte, at jo Jorden er nyttig til langt fleere
Ting og giver langt fleere Producter af sig, end de Frugter, som ved Ager¬
eller Hauge=Dyrkningen tilveye bringes. Findes der ikke paa de høye Bierge
II. Deel.
