12.
har vidst deraf at sige, er samme Jordens Liggendefæ i vore Tider bleven op¬
daget. Den liden imellem Amager og Skaane beliggende Øe, Saltholm,
kand jo bryste sig af at giemme den fine Marmor i sit Skiød, hvilken er fun¬
det under Kalk=Stenen og der samme Steds i Mængde opgraves under den
tynde Jord paa denne til Græsgang ellers særdeles beqvemme liden Øe. Fin¬
des her ikke i Dannemark saavel, som paa andre Steder, saadan Slags
Jord, som er funden beqvem til at berede Farver af, og fiint Leer, som end¬
ogsaa er tienligt til at giøre Porcellain af, hvorom den nyeligen paa Ama¬
ger anlagte Porcellains=Fabriqve kand vidne? At jeg ikke her skal tale om
den Leer=Jord, som allene findes i en vis Egn paa den Vestre Kant af
Nørre=Jylland, hvoraf aarligen en stor Mængde af de saa kaldte sorte Gry¬
der forfærdiges, hvilke befindes langt bedre til Kiøkken=Brug, end ellers de or¬
dinaire Leer=Kar, hvoraf ellers nok forfærdiges her i Dannemark.
Men vi forbigaae her disse og andre Ting, hvortil Jorden ellers i disse
Nordiske Lande med Nytte kand bruges, da vi her egentlig kun have at giøre
med Jorden, saavidt dens Overdeel bruges til Agerdyrkning; og monne da
ikke Jorden her i Dannemark skulle være lige saa beqvem dertil, som anden¬
steds? Derom kand jo de mange skiønne frugtbare Marker overalt vidne.
Kand det end ikke nægtes, at jo Jorden er af ulige Beskaffenhed, og hver¬
ken all Jord synderlig beqvem til Agerdyrkning i Almindelighed, ey heller en¬
hver Jord, som dertil bruges, lige beqvem til alle Slags Frugter at bære;
thi alle Jordens Partikler, som ere af adskillige Slags, ere vel neppe be¬
qvemme til at trænge ind igiennem Poros paa alle Slags Sæds eller Plan¬
ters Rødder, eller tiene til Nærings Safter for alle Slags Væxter uden
Forskiæl; Saa troer jeg dog heller ikke lettelig, at all den Jord, som ikke
