124
bruges, eller almindeligen holdes ubeqvem til Sædeland, skulle derfor gand¬
ske og aldeles være ubeqvem dertil; men at den vel ofte kunde, ved tilbørlig
Fliid og Dyrkning, sættes i Stand til at bære i det ringeste visse Slags Frug¬
ter. Det kommer altsaa ufeylbarligen meget an paa at omgaaes ret med
Jorden og dens Dyrkning, at udforske og kiende Jordens Beskaffenhed, til
hvilke Producter den er meest beqvem, og da at bruge enhver Slags Jord
til det, som den best findes skikket til at tage imod, og igien give af sig med
mangefold Rente, at iagttage i rette Tiid, et hvert Arbeyde, som henhører
til Jordens Dyrkning; men ogsaa at bruge deels de Midler, hvorved Jor¬
den enten kand sættes i god Stand og giøres frugtbar, om den ikke allerede
er saaledes, eller hvorved dens Frugtbarhed, om Jorden er god, kand hol¬
des ved lige; deels og saadanne Midler, hvorved Sæden, som kommer i
Jorden, forud kand beredes til at multiplicere sig og bære mangefold Frugt;
Og saadanne Midler er det, vi her noget have at handle om.
Jeg taler her intet om de Midler, som ingen, uden Gud allene, kand
bringe tilveye til at frugtbar giøre Jorden, saasom Dug, Regn, Snee, Soel¬
skin og timeligt Væyrligt; thi om endskiønt disse ere de vigtigste og fornød¬
neste Midler til at giøre Jorden frugtbar, saa ere de dog saadanne Midler,
som ikke staaer i noget Menneskes Magt til at betiene sig af, naar man vil;
thi hvilket Menneske formaaer vel at lade en eneste Regn falde ned af Him¬
melen til at væde og frugtbargiøre den tørre Jord? eller, hvo er i Stand,
til at befale Soelen at skinne paa sin Jord, for at varme den og bringe Sæd
eller Urter frem deraf? Men dette dependerer allene af den store Himme¬
lens og Jordens HErre, som maae give Regn og frugtbare Tider af Him¬
melen, og lade Himmelen foreene sig med Jorden til at giøre den frugtbar.
