125
Følgelig kommer Jordens og Sædens Frugtbarhed fornemmelig an paa
Himmelens Velsignelse, uden hvilken og Menneskerne med all deres Fliid
intet kand udrætte.
Men her taler jeg allene om saadanne Midler, som en Menneskelig
Forstand og Klogskab kand udfinde og betiene sig af, til at befordre Jordens
eller Sædens Frugtbarhed, hvorved under Guds Velsignelse, kand udræt¬
tes meget. Hvilke ere da nu vel saadanne Midler?
Hvad I. de Midler angaaer, hvorved Jorden selv kand sættes
i Stand til at bære Frugt, eller dens Frugtbarhed befordres, da
henhører fornemmelig dertil deels Fliid og Arbeyde, deels Giødning.
1) At tilbørlig Fliid og Arbeyde udfordres til den Jord, som skal
bære Frugt, og er et beqvemt Middel til at befordre eller ved lige holde dens
Frugtbarhed, er der vel ingen som kand nægte. Monne ikke den beste Jord
kand fordærves og blive ufrugtbar, naar man er efterladen i sit Arbeyde og
forsømmer dens Dyrkning? Det er, som Poeten siger:
Fertilis assiduo si non renovetur aratro,
Nil misi cum spinis gramen babebit ager.
Om du den frugtbar Jord ey dyrker flittelig,
Den intet uden Græs og Torne giver dig.
Og monne ikke derimod en slet og ufrugtbar Jord, ved utrættelig Fliid og
Arbeyde, usigelig kand forbedres? Har man ikke Exempel paa, at end ogsaa
en Klippe kand blive omdannet til et Sædeland? Derom kand Øen Malta
vidne, som i sig selv skal være en haard Klippe, og dog ved Fliid er bleven
