126
til et frugtbringende Land, hvorved ingen Møye er sparet, om der end fra
andre Steder skulle føres god Jord, for at opfylde og bedække Klippen med
saa megen Jord, som udfordredes til et Sædeland, hvorudi Sæden kunde
fæste Rødder. Hvor meget kunde ikke altsaa utrættelig Fliid og Arbeyde
udrætte til et Lands Frugtbarhed? Dog hvad vil jeg tale om saadanne Bierge¬
og Klippe=fulde Egne, der af Naturen ere ubeqvemme til Agerdyrkning,
hvilke at dyrke er at kræve af dem det, som Naturen har nægtet dem, og alt¬
saa at ville ligesom bestride Naturen? Men monne der ikke være mange Ste¬
der eller Jorder, som ligge udyrkede, hvilke dog ikke ere af Naturen dannede
til at være aldeles ufrugtbare og unyttige; men deres Ufrugtbarhed kunde vel
overvindes ved Fliid og Arbeyde, hvis Mangel synes ofte at være en Ho¬
ved=Aarsag til deres Ufrugtbarhed; og de Frugter, som deraf kunde indhen¬
tes, kunde vel rigeligen betale de Bekostninger eller den Umage, som paa de¬
res Dyrkning maatte anvendes. Monne ikke en stenefuld Mark, som her
og der findes, hvis Mængde af Stene, som skiule Jordens Overdeel, giør
den ubeqvem til at bære Frugt, kunde renses fra saadanne Stene, naar en
Byes Beboere eller et Godses Bønder, hvorunder saadan en Mark ligger,
ville undertiden forsamles, for med samlede Kræfter, at rense den og bort¬
tage Stenene, hvilke da kunde komme til Nytte til Steen=Giærder eller an¬
det nyttigt Brug, i Steden for at de ligge unyttige paa Marken og der til¬
lige giøre Jorden, hvorpaa de ligge, unyttig? De Stene, som findes hist
og her i Jorden, ere vel, naar de ligge saa dybt, at de ikke forhindre Jor¬
dens Pløyning, ikke skadelige; men meget meere synes at kunde hielpe noget
til Sædens Fremvæxt, i Henseende til at de tiene til at varme Jorden, saa¬
som de formedelst deres Fasthed længere holde den igiennem Jorden træn¬
gende Solens Varme i sig, end ellers den i sig selv aabne og meere løse
