12.
Jord; men en Mængde af Stene, som skiule Jordens Overdeel, kand deri¬
mod ikke andet end giøre den ubeqvem til at bære Frugt, da de, om saadan
Jord end kunde piøyes og besaaes, maae nødvendig qvæle Sæden og hin¬
dre dens Fremvæxt.
Hvor mange udyrkede Heeder findes der ikke ogsaa her og der i Jyl¬
land, saavelsom paa andre Steder, nogle Mile lange, paa hvilket sees intet
uden den sorte Lyng, og hvor ingen Beboere findes? Men monne saadanne
Heeder altid skulle have lagt udyrkede og været ufrugtbare? Dette kand jeg
ikke forestille mig. De have uden Tvivl tilforn været frugtbare Marker og
i disse Heede=Egne have uden Tvivl tilforn været Byer og Jndbyggere, som
have dyrket disse Jorder, hvilke efterhaanden ved Kriig og Pest, fornemme¬
lig ved den Aar 1350 grasserende saa kaldte Sorte Død ere blevne ødelagte
og uddøde, efterladende ikke allene deres Huse og Byer tomme for Jndbyg¬
gere (hvilke Byer og Huse derover ere blevne ødelagte og nedfaldne) men
og deres Agre og Marker øde for dem, som skulle dyrke dem, hvilke siden
den Tiid formedelst Mangel paa Folk have lagt udyrkede og derved efter
Haanden ere blevne saa begroede med Lyng, som de endnu sees at være, saa
at det nu ville koste Endeel Møye, at faae dem satte i frugtbar Stand. Men
monne dette dog derfor skulle være umueligt? Monne ikke disse Heeder ved
Fliid og Arbeyde kunde sættes i god og brugbar Stand? At dette er giør¬
ligt, seer man af de Agerdyrkeres Exempel, som boe i saadanne Heede=Egne,
eller paa de Steder, som grændse til Heederne, hvilke undertiden tage Aar
efter andet noget ind af disse Heeder, i det de brænde Endeel af Lyngen af, hvis
Aske bliver til en Giødning for Jorden, og derpaa pløye de saadan fra Hee¬
den indtagne Jord, og besaae den enten strax med Rug, eller først med Bog¬
