128
hvede og derpaa med Rug, hvilken Sæd da der giver ypperlig Frugt, hvor¬
til saadan Jord maae være des beqvemmere, jo længere den har udhvilet.
Kand end Lyng-Topperne, som skiule de udyrkede Heeder, være til nogen
Nytte, da de i Heede=Egne bruges til Føde for Faar, til Jldebrand, sær¬
deles at brygge og bage ved, til at tække Huse med, og adskillige andre Ting;
saa ville dog uden Tvivl Nytten af saadanne med Lyng begroede Jorder
blive langt større, naar de, ved Jndbyggernes merkelige Forøgelse og Mæng¬
de, bleve brugte til Pløye og Sæde=Land, og i Steden for Lyng kunde
komme til at bære Frugter til Spise. Og synes end Jorden i disse Heede¬
Egne ikke at være god, da oven paa er gierne ikkun en tynd og forbrændt Jord¬
Skorpe, hvorunder er idel Sand; saa kunde dog saadanne Jorder ved til¬
børlig Fliid og Arbeyde vel sættes i Stand, og deres Frugter tilstrækkeligen
betale den Umage, som paa deres Dyrkning maatte anvendes. Det er
Spørsmaal, om vel Sandet paa de fleeste Steder er dybere, end at der
ved at pløye dybt, kunde findes god Jord under Sandet? Thi som man paa
mange Steder finder saadan en Blanding af allehaande Jord, at hvor der
er sort Jord oven paa, kand derunder findes et Lag Sand, og derunder igien
et Lag Leer, m. v. saa kand der og vel under Sandet findes, ja paa mange
Steder virkelig findes god Jord; i hvilket Fald det altsaa her ville komme
meget an paa at pløye dybt, at Jorden kunde blive vendt vel om og den gode
Jord lagt frem for Solen; som og dette desuden er en almindelig Regel ved
Agerdyrkningen, at Jorden maae pløyes vel, men Sæden derimod ikke
komme alt for dybt i Jorden, at den ikke ellers skal blive qvalt af Jordens
Tyngde, og Luftens Salpeterske Dunster, som særdeles tiene til Sædens
Fremvæxt, derved forhindkes fra at komme ret til Sæden. Overalt da San¬
det snarere kand varmes af Solen end anden Jord, saa kand og denne San¬
