125
dets Varme des snarere bringe Sæden til Fuldkommenhed. Men da en
sandig Jord ikke haver den Fedme, som anden god Jord, saa maae den des
oftere og længere hvile, eller kommes til Hielp ved desmeere Giødning.
Men vi komme nu 2) til det andet Hoved=Middel, hvorved Jor¬
dens Frugtbarhed skal befordres, nemlig Giødning, hvilket er et saa for¬
nødent som fortrefligt Middel til at giøre Jorden feed og frugtbar. Den skarpe
Jord kand herved faae Fedme og giøres frugtbar, og den gode Jords Fedme
og Frugtbarhed kand herved holdes ved lige. Ved det nemlig, at Jorden
aarligen pløyes, besaaes og giver sin Grøde, gaaer alt meere og meere bort
af den Fedme, Jorden haver, hvorved den altsaa efter Haanden taber sin
Fedme, følgelig sin Frugtbarhed, saa fremt dette ikke bliver oprettet ved an¬
dre Midler, hvorved Jorden kand faae de bortgangne Kræfter igien til at
bære Frugt paa nye, og de Safter, som tiene til Næring for Sæden. Nu
er vel Jordens Hvile et beqvemt Middel, hvorved den udmattede Jord kand
samle Kræfter til nye Frugtbarhed, da den imidlertid faaer nye Nærings¬
Safter af Luftens Dunster, Dug, Regn og Snee. Dog vil dette Mid¬
del allene ikke forslaae, allerhelst hvor man ikke haver saadan Overflødighed,
paa Agre og Sæde=Jord, at Jorden, som paa nogen Tiid er brugt, kand
saa længe hvile, at den derved allene skulle blive sat i en fuldkommen god og
frugtbar Stand: Hvorfore man da maae betiene sig af andre Midler til at
hielpe paa Jorden og befordre dens Frugtbarhed.
Hertil er Giødning et ypperligt Middel, hvilken formedelst sin store
Nytte og den Fordeel, som deraf flyder i Henseende til Jordens Grøde, maae
vel ansees saa kostbar som Guld, skiønt de fleeste af de Ting, som dertil
II. Deel.
