130
bruges, ere saadanne, som man gemeenligen haver Afskye for. De gamle
Hedenske Folk i Jtalien satte Sterculius eller (som han og kaldes) Stercu¬
tius, Fauni Søn, een af deres gamle Konger, iblant Gudernes Tal, fordi
han skal have været den første, som har opfundet den Videnskab at giøde
og dermed at frugtbargiøre Jorden. Dette var vel noget meget for slig en
Opdagelses skyld, at blive gjort til en Gud, og kunde ikke finde Sted uden
blant Hedningerne, som dyrkede mange opdigtede Guder. Jmidlertid viser
dog dette saa meget, at disse Folk have indseet og skiønnet paa denne Opda¬
gelses og Videnskabs store Nytte, og erkiendt Giødning for et ypperligt Mid¬
del til at befordre Jordens Frugtbarhed.
Jeg maatte billig undsee mig ved, at røre ved saa stinkende Mate¬
rier, som de Ting til deels ere, der bruges til Jordens Giødning. Men
kand samme dog bære Navn af en Konge, som den første Opfindere af denne
Maade at giøre Jorden frugtbar paa, ja en Konge, som just for denne Op¬
dagelses skyld blev af Hedningerne opløftet blant Gudernes Tal; og er Giød¬
ning derhos i sig selv saa herligt et Middel til Jordens Frugtbarhed at befor¬
dre; saa haaber jeg, det uden Fortrydelse bliver mig i det mindste tilladt, at
tale lidet herom. Det maatte jo herom hede, hvad hiin Keyser sagde, da
han lagde Skat paa visse hemmelige Steder: Bonus lucri odor e re qva¬
libet. Hvor ypperligt et Middel Giødning er til at giøre Jorden, endog
den skarpe og ufrugtbare Jord, frugtbar, kand Erfarenhed selv noksom lære,
og man har Exempler paa, hvor vidt fornuftige og forfarne Landmænd her¬
udi have bragt det. Det maatte allene her tillades mig, at anføre et eeneste
Exempel herpaa, hvilket jeg holder for at fortiene nogen Opmerksomhed.
Samme er ikke aldeles ubekiendt, da det findes indført i den lærde Herr
