131
TRESCHovs Skrift om de Danske Jubel=Lærere, nemlig: Hvorledes
en Præst i Trundhiems Stift udi Norge, navnlig Herr HANS OLUE¬
SONBREJER, som blant andet roses for sin Oeconomiske Vittighed, for¬
bedrede saaledes en liden Holme, der ellers var en Klippe bedækket med gand¬
ske tynd Jord, i det han lod bringe derhen Endeel Mask og Fiske, hvorved
han lokkede Strand=Maagerne mange tusende i Tallet hen til samme Holme,
hvor de aarligen udlagde deres Unger, og med deres Excrementis, som ere
særdeles beqvemme til Giødning, blev Jorden saa forbedret, at da der til¬
forn paa samme Holme kunde neppe avles ti Læs Høe, saa er der nu den
skiønneste Eng, hvorpaa kand avles imod et hundrede Læs. Følgelig for¬
holder denne Holmes forrige Afgift til dens nu værende Afgift==1=10.
Heraf kand endog sees, at ogsaa Enge meget ved Giødning kunde forbe¬
dres, og en langt større Høe=Avl deraf ventes, end paa mange Ste¬
der findes.
Hvad de Ting angaaer, som tiene til Jordens Giødning, da maae i
Almindelighed herved merkes, at alt det, som kommer af Jorden, kand naar
det forraadner og fordærves, tiene til Giødning og blive en nye Frugtbar¬
heds Sæd for Jorden. Det, som Jorden har givet af sig, tager den selv
imod igien, for at give det atter igien med Rente, og naar det er forraadnet,
giver det Jorden Fedme til at bære nye Frugter. Men hvorfor tiene vel alle
saadanne Ting til at giøre Jorden frugtbar? Uden Tvivl fordi derudi fin¬
des Salpetersk Salt, som er det allerfornemmeste, der giør Jorden frugt¬
bar, hvilket Salpeterske Salt opløses og uddrages af de Ting, som komme
af Jorden, naar de forraadner og fordærves. Der er nemlig i Jorden ikke
allene Svovel, men og et Slags Salt, hvilket sidste fornemmelig foraar¬
