1.
Men ved Jordens Giødning maae nu overalt følgende Regler iagtta¬
ges, nemlig: 1) At der ikke enten hvert Aar eller alt for ofte, behøves Giød¬
ning paa en hver Ager; men maae bruges, eftersom Fornødenhed udkræ¬
ver det, og efter den Sæds Beskaffenhed, som Jorden skal bruges til, da,
for Exempel, den Jord, hvori skal saaes Rug, fornemmelig behøver Giød¬
ning. 2) Maae Giødningen være proportioneret efter Jordens indvortes
Beskaffenhed, da den skarpe og magre Jord udfordrer meere Giødning end
den, som i sig selv er feed; og som det er skadeligt for Jorden, at den enten
slet ingen eller ingen tilstrækkelig=Giødning faaer; saa er det og paa den an¬
den Side ikke gavnligt for Sæden, at Jorden faaer alt for stærk Giødning,
hvorved den bliver kaad, saa at Ukrud for meget opvoxer og faaer Overhaand,
derpaa til Skade og Hinder for den gode Sæd.
Saa bør og 3) den Giødning, som bruges til en hver Slags Jord,
komme overeens med Jordens Beskaffenhed. Jorden er nemlig enten meget
fugtig og følgelig kold og tung, eller den er meget tør og derved alt for let og
tilbøyelig til Brand. Til en fugtig, kold og tung Jord bruges nu best varm
og let Møg, saasom, for Exempel, Faare=Due= og Heste=Møg, som kand
varme Jorden og giøre den meere let og bevægelig; men til den tørre, ma¬
gre og lette Jord bruges bedre Koe= og Oxe=Møg, som er fedt og kiøligt,
hvorved saadan Jord kand blive des federe og desbedre imodstaae Solens
brændende Hede. Følgelig er ikke all den Giødning, som er god paa een
Jord, og saa god paa en anden, hvilket da en Landmand og bør give Agt
paa. Endelig 4) maae og Giødningen proportioneres efter Jordens Brug
eller Hvile, thi den Jord, som altid er i Brug, eller dog kun sielden hvi¬
ler, behøver meere eller oftere Giødning ( i det ringeste hvert tredie eller fierde
