140
mænger deri saa meget af den Universal=Materie, hvorudi et Pund Salpe¬
ter er smeltet; dette slaaer man i et stort Kar og kommer Kornet, som skal
saaes, deri, dog langsom, at man efter Haanden kand tage det Korn af,
som bliver svemmendes oven paa Vandet, saasom det ikke duer til at faae.
Vandet maae staae to Fingre høyt over Kornet, til hvilken Ende man hel¬
ler kand slaae af det ordinaire Pøle=Vand derpaa. Saaledes skal Kornet
staae og blødes udi tolv Timer, og røres om hver anden Time, og giver
Kornet sig ikke ret ud i den Tiid, lader man det ligge længere, indtil det har
givet sig vel ud, hvorpaa man kommer Kornet i en Sæk og lader det staae
nogle Timer, at det vaade kand løbe derfra. Vandet, som løber derfra,
kand man forvare til videre Brug, saasom det er got til sidste Draabe. Dette
Korn faaer man, medens det endnu er noget vaadt, og har man fast ikke
nødig at faae meere end halv saa meget, som ellers, i det ringeste kand man
komme ud med en Trediedeel mindre Sæde=Korn, end ellers sædvanligt; og
paa det man ikke skal faae Sæden for tykt, kand man blande den med Av¬
ner, eller bedre med Strandsand, hvor den kand faaes. Men dette maae
herved agtes, at den fede og tunge Jord bør pløyes og arbeydes i Tide, førend
den bliver tungere af Regn; derpaa saaes strax Sæden, om det er mueligt,
førend der kommer Regn, eller og nogle Dage efter at der er falden Regn. Sy¬
nes nogen denne anførte Operation at være for vidtløftig og møysommelig, og
derfor ville giøre den kortere, kunde man vel udelade det i tre Kar præparerte
Vand og allene smelte Salpetret i Pøle=Vand; dog kunde Virkningen deraf
da ikke blive saa stor, som paa denne anførte Maade.
2) En anden Maade, paa hvilken man kand præparere Sæde=Kor¬
net til at formeere sig, er denne: Man tager et par Skiæpper Korn, kom¬
