146
i smalere Furer, ja ved en Pløyning ikke altid paa Langs, men ogsaa paa Tvers,
saa at Jorden blev noget nær lige saa skiør og muldet, som i en Have, eller saasom
den sees i Norge paa nogle Steder, hvor Bonden ikke pløyer, men graver med Spa¬
den sine smaae Stykker Jord, her og der blant Steen=Klipperne, og faaer dobbelt
saa riig Høst, efter sin liden Sæd, skiønt Clima kunde synes at lade ham haabe
langt ringere. Paa Sundmøer, som ligger tredive Mile nordligere end Bergen,
har Velærv. Hr. AVGUSTINUS MELDAI forsikkret mig, at han sædvanlig
kunde høste sexten til sytten Tønder god Byg, efter een Tøndes Udsæd, paa saadanne
gravede Agre. Seer vi til vor Siællandske Agre, som give ikke den halve Part
deraf, da findes, at det oprindende Korn staaer tæt og vel i visse kiendelige Linier,
langs med Furens yderste løse Kant, men der imellem, og saa bred som Furen selv
er, staaer det langt tyndere og slettere, fordi det ikke har fundet Jordeu nær saa løs
eller muldagtig. Angaaende den til saadan bedre Aabning meget tienlige Pløyning
paa Tvers, som burde være den anden eller tredie, da er det sandt, at samme ikke
vel lader sig giøre i Felles Marker, hvor Bøndernes Agre ligge Væxelviis, den ene
ved Siden af den anden. Dette Felleskab giver vel Bonden nogen Slags Emu¬
lation i Fliid og Arbeyd, men den deraf flydende Hinder i andre Henseender, er
langt meere til Skade. Derimod kunde det meget vel skee paa Herregaardenes Ho¬
vet Marker, eller i Bondens Enemerker, hvor disse haves til største Fordeel. Der¬
som man paa disse Steder forsøgte at pløye ikke allene meget smale Furer, men og
saa den sidste Gang tvers over Furerne, saa at Jorden blev fuldkommelig vel ad¬
skildt og muldet, samt renset fra Rødder, Knuder og Stene, da maatte Forbe¬
dringen vist nok blive meget kiendelig, i Kraft af forbemeldte Principio Vegeta¬
tionis Universalis.
Jeg har allerede gjort denne Anmerkning noget vidtløftigere end sædvanligt,
og det, deels fordi Sagen er en af de allervigtigste, deels fordi Velærv. Hr. N. RAN¬
PULE WIrn ved sit smukke Skrift om Midlerne til Jordens Frugtbarhed at
formeere, haver givet mig føyelig Anledning hertil. Jmidlertid maae jeg endnu
