14
ved denne Leylighed gaae noget vidre, og forsøge, om der ikke kunde findes Vey og
Middel til at opløse en Hovet=Knude, hvilken vore forfarne Landmænd strax ville
kaste i Veyen, spørgende: om ikke det sædvanlige Arbeyd ved Pløyningen er stort og
strængt nok for Bonden og hans Heste, end sige at man kunde tænke paa det, som
udkrævede meere, lad være at det ogsaa lovede dobbelt Løn?
Hertil har jeg nu to Ting at svare, efter mine uforgribelige Tanker, og under
Correction af de meere Forfarne, thi skiønt jeg ogsaa i en Deel Aar har ageret
Landmand ved en vidtløftig Afling, tilstaaer jeg dog, at min Forfaring deri, for¬
den største Deel, er glemt, ja, at den aldrig har været ret stor. Jeg vil derfor
ikkun sige det, som endogsaa af en gandske Uforfaren kunde svares, paa bemeldte
Jndvending, nemlig:
Først dette, at i Fald eet eller andet Aars Forsøg skulle bekræfte de tvende
berømmelige og tilforn anførte Franske Naturforskeres Setning, om den rette Grund
og Aarsag til Jordens Frugtbarhed, nemlig at samme, saa vidt den hænger af Jor¬
den, kommer egentlig an paa denne Jords Aabning og Løshed, see, saa meener jeg,
det første og nærmeste Raad til at møde hiin Vanskelighed, tilsiger sig selv at være
dette: Man maatte tage langt mindre Stykker, eller langt færre Agre under Ar¬
beyd, og dyrke dem langt flittigere. Sparer man derved intet Arbeyd, da sparer
man jo dog for først sin Sæd, som er den femte eller siette Deel af det der gemeenlig hø¬
stes hidindtil. Endnu meere, man sparer halv Parten af sin Ager Jord, som imidler¬
tiid hviler, ligger til Græsning og giver enten Melk eller Høe. Monne dette ikke
i alle Henseender var langt fordeelagtigere, fornøyeligere og den Menneskelige For¬
nuft anstændigere, end som at overfare med Fusker=Arbeyd et dobbelt saa stort Di¬
striet, og dog ikke vinde meere derved, ja ikke nær saa meget, efter forrige Supposi¬
tion ikke allene grundet paa Natur=Lærens faste Love, men ogsaa bestyrket ved virke¬
lig Forfaring i adskillige Lande, ja end og i nogle af vore egne Provindser, blant
hvilke jeg vil nævne den Jnsul Als, hvis Marker ere smaae, men ulige bedre dyr
kede og usigelig frugtbarere end de Siællandske. Jeg vil ey tale om Amager Land,
