148
thi derimod vil man strax excipere, paa den Grund af en overflødigere Giødning,
som let kand haves i Nærværelsen af Kiøbenhavn. Men jeg har tilforn viist, at
Giødningens Mangel kand oprettes ved desto flittigere og tettere Pløyning, hvilken
aabner alle Jordens Deele og setter dem ud for Luftens adskillige giennemtrængende
og frugtbargiørende Jndflydelser.
For det andet har jeg endnu et Giensvar paa det Spørsmaal: Hvorledes det
var mueligt, at anvende meere Arbeyd paa Pløyning, end som nu skeer, efterdi det
nærværende Arbeyd allerede falder heel tungt og besværligt for den stakkels Bonde?
Dette har da Sted i saadan Supposition eller Sætning, at man vil beholde som
sædvanligt, all sin Jord under Dyrkelse og ikke lade meere deraf hvile, ikke heller
overlade det til andre. Mit Giensvar indstilles atter til Correction af bedre For¬
farne, i Fald det er ugrundet og gandske ugiørligt. Men skulle nogen, enten nu
eller herefter finde det anderledes, da beder jeg ham, som god Patriot, sætte For¬
søg derpaa, samt staae den Fare, i Begyndelsen at udlees lidet af sine egensindige
Naboer, hvilke med Tiden torde blive hans Efterfølgere og takke ham meget got
for sit Exempel. Sagen er denne:
Vor Siællandske Bonde spænder gemeenlig sex ja aatte Heste for sin Plov, og den
gandske Eqvipage seer ud som det var en liden Caravane. Af disse mange Heste ere de
allerfleeste saadanne smaae usle Udgangs Bester, som om Vinteren maae søge deres
meste Føde paa aaben Marke og Eng, hvor de baade opgnave og nedtræde Græs¬
Roden saaledes, at der om Foraaret sildig kommer noget Grønt til Syne. Til
at spænde for Vogn due de næsten intet, og i Ploven giøre de, paa kort Tiid, alle
den Tieneste, som de det gandske Aar skulle fødes for. Spørge vi derimod, hvad
det er for Dyr, som den Franske og Høytydske Bonde bruger til at bestride sit Pløy¬
nings=Arbeyde med, da tør vi ikke tænke, at Hestene deri har nær saa stor Deel
som Øxne. Disse er det fornemmelig, som, til Agerens ofte igientagne Dyrkelse,
spændes for Ploven, dog paa en anden Maade og med større Fordeel, end her til
Lands, naar man undertiden seer noget deslige. Uden for Nødsfald bruge vi dem
