14.
ikke gierne til Arbeyd, thi vi meene, de due ikkuns lidet til at trække mod Hestene,
og det er sandt, saa længe vi paa samme Maade spænde dem for Ploven, med Seele¬
Tøy om Halsen og over Forboverne, hvor deres Kraft er ikkuns liden. Den Fran¬
ske og Tydske Bonde derimod, har af længere Forfaring og større Trang, længe si¬
den indseet at Oxens Legeme har sin rette Styrke, Kraft og Beqvemhed til at trække,
boende paa et andet Sted, nemlig i Hornene, Panden og Hals=Benet, derfor la¬
der han tvende nær sammen spændte Øxne trække tet i et saadant Aag, hvis tvende Hul¬
ler passe sig til hver Oxes tvende Horn, og saaledes udrette de med Styrken af de¬
res Forhovet langt meere, end et Par af vore Siællandske smaae Udgangs=Heste.
Disse kunde da til det Brug, gjerne undværes, helst i et Land, som Danne¬
mark, der handler med Øxne og har Overflødighed deraf, men føder dem foruden
at tage mindste Tieneste af dem, førend de i fierde eller femte Aar kunde slagtes.
Dette sidste Gavn, som er vores eneste, haver den Franske Bonde ogsaa af sine
Plov=Øxne, og det efterat nogle af dem indtil atten, ja tive Aar ere udslebte ved
Ploven, da han med en Blanding af lidet Havre, men meest med Bønner, Vik¬
ker, Roer, Patatos og andre Rødder, feder dem i det sidste Aar. Tænker man:
det Kiød duer vel ikke meget, da tager man feyl. Vel sandt, at det ikke er slet saa
succulent og saftigt, som Kiødet af yngere Oxne, men hvad den Haardhed og Sey¬
hed angaaer, som ellers kunde ventes i Betragtning af Alderen, da findes den ikke
i Plov=Oxnes Kiød, thi just dette, at de længe have slæbt og trællet, og omsider
i en Hast ere fedede, giør at alle Traaderne i det Slags Oxe=Kiød, efter unægtelig
Forfaring, er langt mørere og skiørere end ellers. Det samme befindes i Øster¬
dalen i Norge, hvor Kiødet af deslige Plov=Oxen, som der meget bruges, er gand¬
ske mør og giennemvoxet af Fedt imellem Kiødet, ligesom paa Marske=Øxne.
Udi for anførte Encyelopedie heder det om Plov=Oxnes Fortrin frem for He¬
stene, i det Arbeyd, saaledes: De kunde pløye dybere og naar de ved Aag ere tæt
sammen heftede, jevnere end Heste. De begynde Arbeydet tidligere og lade sildigere
af. De ere ikke saa mange Sygdomme underkaste, de kaaste Eieren mindre til
