15.
Tønder, og det tredie Aar bragte jeg det over trediesindstive
Tønder, hvilken Forbedring jeg næst Gud havde benævnte Middel
at takke for. J Maaden at pløye paa, burde og meget forbedres, men
efterdi Folket er vanskeligt at bevæge, saa faaer de vel herudi, beholde deres
gamle Skik, og desuden kand vel ikke let herudi treffes nogen god Foran¬
dring; saasom den Nordske Bonde indtil langt ud paa Efteraaret, har at
bestille med sit Tømmer, og naar han da kommer hiem, saa ere hans Heste
gandske udmattede, hans meeste og beste Høe opfoert, derover pløyer han
slet og høster lidet, hvilket med meere foraarsager, at der i Norge ofte er
Mangel paa Korn, i lige Maade deres megen Brændeviins Brænden og
alt for mange Sviin i de magre Egne. At forbyde dem alt saadant, er hver¬
ken giørligt eller raadeligt, dog kunde vel derudi treffes en Middel=Vey, hvor¬
om siden meere.
Deres Fæe angaaende, da er det en almindelig Feyl, at de holde
meere end de vel kand foere, hvorover det unge Fæe ikke faaer sin Væxt, de¬
opføde mange Buller eller Tyr=Kalve, og lade dem sielden skiære. Naar
de ere tre Aar gamle, slagte de dem førend de faae deres Væxt, derover maae
Fæet vanslægte, og de har altsaa ikke den tilbørlige Nytte deraf; Melk¬
Køerne foere de med Straae og lidt Høe, hvilket altsammen kommer deraf,
at de lægge alt for meget til. Efter min Meening var det bedre, at de holdte
ikke fleere Køer end de rigelig kunde foere med got Høe= og Havre=Foer, og
derimod tillagde sig Øxen, som kunde fortære det øvrige Foer, med saadanne
Øxen kunde de i saa Fald pløye, ja vel og udkiøre Høe og Korn, og behøvede
mindre Heste, hvorimod meere Horn= og smaae Qvæg kunde tillægges, af
hvilke man kunde have bedre Giødning; Naar Oxerne vare fem Aar, saa
